- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
76

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76 Magnus Eriksftn.
blev ncermere bestemt, vides ikke. Efter al Sandsynlighed blev det ved
det gamle, thi der spores i den efterfslgende Tid ingen Forandring i
Gramdseforholdene mellem Norge og Rusland. Kun i en Lovbog, der
sandsynligviis har tilhsrt Drottseten, finder man en Optegnelse indfsrt om de
af os tidligere (IV. i. S. 104) omtalte Vedtcegtsgrcendser for Skatkrcrvnin
gen. Men Drottseten havde dog nu i alle Fald for det fsrste faaet Fred
og Sikkerhed mod de nordlige Grcrndser, saavel for hele Riget, som for
sine egne udstrakte Ejendomme. Dette var og, som det synes, det vig
tigste, han i sin Gmbedstid som Drottsete og Rigsforstander udrettede
med Hensyn til de ydre Forhold.
14. Kirkelige Anliggender. Pavelige Sendebud flikkes til Norge.
Halvdelen af Seiaarstienden tilstaaes Kongen til Krigshjclp.
Det er allerede af det foregaaende temmelig klart, at Norge saavel
i geistligt som verdsligt Henseende i det Hele taget lige siden Kong Haa
kons Dsd stod sig meget vel med Curien. Der msder os kun en eneste
Misforstaaelse, hvis Aarsag allerede hidrsrer fra Handlinger, Kong Haa
kon i sin sidste Regjeringstid havde tilladt sig, og om hvilken vi savne
fuldstændige Efterretninger, men som alene synes at have vcrret hurtigt
forbigaaende, og ikke have efterladt varige Folger. Pavelige Breve
vor eneste Kilde i denne Sag oplyse os om, at Kong Haakon, der
attraaede Johanniter-Ordenens Besiddelser og derfor gjerne vilde faa Or
denens Medlemmer bort fra Landet, havde formaaet dens Stormester,
Fulco af Villaret, til at tilskrive Prioren i Danmark (altsaa for Ant
vorskov Kloster) om, hvis det ellers var stemmende med Hospitalets Tarv,
at bortbytte Ordenens Besiddelser i Norge mod Kongens Besiddelser i Dan
mark. Dette kan vel neppe forstaaes anderledes, end at Hospital-Kloste
ret paa Varna ganske skulde nedlegges og Klostergodset tilfalde Kongen,
imod at Ordenen til Gjengjeld fik det Jordegods, som Kong Haakon
havde arvet efter sin Moder, stjsnt rigtignok det meste af dette ifslge
Tractaten til Helsingborg skulde tilfalde den danske Krone. Men da Prio
ren ikke vilde indlade sig paa et saadant Bytte, der, som han paastod,
fsrte til stor Skade for Hospitalet, blev Kongen -opbragt, jagede alle
Bwdrene ud af Riget, og tog Klostergodset uden Videre i Besiddelse.
Herover blev der naturligviis strax klaget til Paven, og Fslgen deraf
ncevnte Possadnik Bartholomceus kaldes i Tractaten „Olphormsy", forbi Nav
net Paa Russisk udtaltes Varfolom ej, hvilket fordrejedes til Valforomej,
Valfromej, Alforomej, Alformej o. s. v. Han ncevnes ogsaa i den svenske
Tractat af 1323 som Alformeus. „EustathluS", paa Russisk ’ udtalt levstafij
eller Ostafij, kaldes i Tractaten Ostaphius: han ncevnes ej sjelden paa
denne Tid. „Savolotshje" skrives i Tractaten „Saulske".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free