Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
132«. Pavelige Nnncler sendes til Norge.
noget bitter Stemning er umiskjendelig ’). Formodentlig blev Sagen i
Mindelighed forligt, da man ej horer mere derom. Ej lcrnge ester have
vi seet Erkebiskopen nok saa venstabeligt tilskrive Audfinn angaaende Krigs
hjelpen mod Finner, Nusser og Kareler, og paa en vis Maade este
hans Formening, men dog saaledes at man selv af Audfinns Svar
synes at lunne fole, at Erkebiskopen heldede mere til Drottsetens Side.
Imidlertid havde Erkebiskopen, som det lader, med rosverdig Iver,
og dog uden overdreven Strenghed, forfulgt Sagen mod Biskop Viljam
paa Orknoerne. Det er allerede fortalt, at han ogsaa i 1321 beskikkede
Visitatorer derhen, dennegang den for ncrvnte Grim Ormsson saavelsom
den samme Engelbert Lyning, hvis Mishandling ved Viskopen netop
havde vceret en afHoved-Ankeposterne mod denne. De indgav, hver for
sig en Indberetning, men som begge leed as saadanne Mangler, at Erke
biskopen ved Brev af 25de Marts 1322 anmodede Viskop Audfinn om,
i hans Navn at fordre en eanonist og rigtig Forklaring, under Banns
Straf for deres Forsommelighed Dette maa sandsynligviis have
frugtet, og idetmindste Biskopens mislige Omgang med den indsamlede Pave
tiende fuldstændigt constaterct, thi- han blev nu af Biskop Hallvard i
Hamar, i Egenskab afTiende-Collector, domt til at tilbagebetale de om
spurgte 53 Mkr. Sterling. Formodentlig maa han have appelleret, thi
det synes, som om Paven siden overdrog Erkebiskopen tilligemed Biskop
Hallvard paany at paakjende denne Sag, men det blev ved den frldede
Dom, og Viljam domtes derhos til at betale Engelbrecht Lyning en Er
statningssum af 50 Mk. Sterling Herom skete der dog ei nogen
endelig Forfojning, forend Paven ved en storre almindelig Beskikning til
Norden sogte at bringe alle hidtil uafgjorte vigtige Sager, fornemmelig
Tiende-Anliggendet og Sporgsmaalet om Hjelpen til Norges Forsvar
mod de ostlige Naboer, paa det Rene.
En saadan Beskikning besluttede nemlig Paven sig’ omsider til at
sende i Lobet af Sommeren 1326. Noget har vel hertil de foromtalte
norske Gesandters Forestillinger og Bestræbelser bidraget, dog vilde de
vel neppe have udrettet stort, hvis ikke andre, for Pavestolen selv vigti
gere Hensyn havde gjort sig gjeldende. Den trængte nemlig til betyde
lige Pengesummer, ej alene til Gjenvindelsen af det hellige Land, der
endnu altid laa eller foregaves at ligge Paverne ivrigt paa Hjerte,.men
l) SllinN. t. d. n. F. og Sp. H. V. 550-553. Her finde vl saadanne Forsik
kringer af Biskopen, som „at han virkelig mener Erkebiskopen det vel" o. s, v.
,2) Suhm XII. 64. Bartholin. L. IV. 172.
’) Dette sees af det nedenfor omtalte Pavebrev af 22de September 1326.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
