- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
84

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84 Magnus Griksssn.
endnu samme Aar, sluttede sig strax til Kongens Fjender, klagende over,
at han forholdt Grkestolen dens retmessige Besiddelse, Bornholm. Imid
lertid var ogsaa Hertug Erik af Jylland dod (12te Marts), og da Kon
gen, som Overlehnsherre, paastod at vcere hans umyndige Son Valde
mars rette Verge, og derhos vilde gjenforene Langeland med Kronen,
kom han i en alvorlig Strid med oftncrvnte Grev Gerhard af Holsten-
Rendsburg, der som Valdemars Morbroder ansaa sig mere berettiget til
Formynderskabet. Ogsaa Grev Johan, Kongens Halvbroder, traadte paa
Gerhards Side, og da Kongen med vcebnet Haand vilde indtage Søn
derjylland og belejrede Gottorp, blev han efter en uheldig Kamp med
begge Grever nodsaget til at trcekke sig tilbage. Strax efter dode Fyrst
Vitslav af Rugen (Rov. 1325), uden at efterlade Born, og da Kongen
nu vilde inddrage dette Lehn, som hjemfaldet til Kronen, kom han end
videre i Strid med sin egen Svoger, Hertug Vartislav af Pomern, der
som Vitslavs Systerson ansaa sig berettiget til at faa hans Besiddelser i
Lehn. Saaledes havde Kongen nu to alvorlige Fejder at fore, og heraf
benyttede, som man kunde vente, de misfornoftde Stormcrnd i Riget sig
til at tage sin Fordeel i Agt. Den 30te Marts 1326 indgik Drottse
ten Laurentius Jonsson og Ludvig Albrechtsson et Forbund med Hertug
Valdemar, hvorved denne lovede at staa dem bi mod Kong Christopher
og hjelpe dem til fuldkommen Erstatning for de lidte Fornærmelser, samt
midlertidigt overlade dem Tranekjers og Haderslevs Slotte, imod at de
forbandt sig til at tjene ham med 40 Ryttere, paa egen Fare og Om
kostninger. Til dette Forbund maa ogsaa Knut Porse temmelig snart
have stuttet sig, stjont man ej har nojagtig Bested om, naar det skete;
men da man tydeligt seer, at det var en fuldkommen organiseret Opstand,
der nu udbrod mod den danske Konge, er man berettiget til at antage,
at Knut Porse umiddelbart efter Skara-Forliget ilede til Danmark, for at
deeltage deri, og sikkre sig sin Del as Byttet. Indkaldt as de Misfor
nøjede, brod begge de holstenske Grever ind i Jylland og Fyn, hvor de
strax fandt Tillob af Indbyggerne, og belejrede Nyborg, som de ogsaa
tilsidst indtog. Imidlertid sendte Kong Christopher, der opholdt sig i
Vordingborg, sin Son Erik, allerede udvalgt og kronet til Konge, med
endeel Krigsfolk til Korsor, for derfra enten selv at drage over Beltet
mod Fjenden, eller hindre denne fra at komme over. Men Sjcelands
farerne og Skaaningerne i Eriks egen Hcer gjorde Opstand imod ham,
og nodte ham til at indeslutte sig i Slottet. Laurentius Jonsson, Lud
vig Albrechtsson og Knut Porse kom dem til Undsetning, og efter sexten
Dages Forlob maatte Erik overgive sig og Slottet til Fjenderne, der
forte ham som Fange til Haderslev Slot. Forferdet herover flygtede
Christopher Natten efter fra Vordingborg, medtagende alle de Penge og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free