- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
105

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
1327. Strib om Gaarde-Tiende,
meget lcenge, sandsynligvis lige siden Bergen kom til nogen Velmagt,
vcrret Skik og Brug, at Gaard- og Huus-Ejerne bortlejede store Partier
af deres Gaarde, navnlig hvad der laa nærmest Bryggen og indeholdt
Pakbod-Rum, til de fremmede Kjobmcrnd; ja Gaardene vare endog for
detmeste opfsrte med stadigt Hensyn dertil, saa at den Deel, der laa paa
den nedre Side af Gaardspladsen, ved Bryggen, var bestemt til Udleje
paa denne Maade, medens Ejeren, som det synes, forbeholdt sig selv til
Beboelse, hvad der laa paa den svre Side af Gaardspladsen, og vendte
ud mod Svrestrcedet; derfor bcrre og, som bekjendt, de saakaldte Stuer
ved Bryggen endnu tildeels Navn efter de Stormand, som ejede eller
havde opfort dem i det 13de Aarhundrede, og fra hvis Arvinger de om
sider kom over i Kjsbmcrndenes eget Eje. Lejen af disse Gaarde synes
og at have udgjort om ej Hoved-Indtcrgten, saa dog en vcrsentlig Ind
tcegt for Gjerne; de fleste var, som man af flere Antydninger kan slutte,
overmaade store og indeholdt en Mcrngde Rum; mange var vel endog
ligefrem byggede paa Speculation. Nu fulgte det af de almindelige
Grundsetninger for Tiende-Melsen, at der af denne, som af al anden
retmessig Indtcegt, skulde betales Tiende, og den stal ogsaa en Tidlang
have vceret betalt. Men hvad enten nu Huusejerne havde befundet, at den
var for hsjt beregnet, og derfor vcrgret sig for at betale saa meget som
Geistligheden fordrede, eller, hvad der ncrsten synes rimeligere, at Visto
pen har udfundet, at den hidtil havde vcrret sat for lav og derfor villet
forhsje den, medens Huus-Ejerne vcegrede sig ved at gaa ind herpaa, eller
maastee endog, at det hidtil virkelig for en Deel har lyttets endeel Huus-
Gjere at unddrage sig den i det Vcrsentlige ! saa meget er vist, at der
om Hosten og Vinteren 1327—1328 herskede stort Rsre om den Sag,
og at Striden blev dreven til det Werste. Og betegnende for Stridens
Charakter er det tillige, at den, som det lader, tog sin Begyndelse med
Fehirden i selve Kongsgaarden, den for omtalte Svein Sigurdsssn,
ogsaa kaldet Svein Klerk, Drottsetens Ven, og sandsynligviis Paa
wrende. Denne Svein, strev Audfinn siden til Erkebiskopen, havde
allerede lamge vcrgret sig ved at betale Tiende af sine Gaarde i Bergen,
„stjont den dog stedse havde vcrret betalt og betaltes endnu af de bedste
Mcend med god Greidstab og Kjcerlighed uden Modsigelse". Hvergang
vi, sagde Biskopen, talte eller lod tale til ham om denne Sag; svarede
han at han aldrig havde betalt og aldrig skulde betale Tiende af sine
Gaarde. Da nu Biskopen beredede sig til at bruge de kirkelige Tvangs
midler imod ham, bragte han, som Audfinn udtrykker sig, hele Byen
paa Ferde mod Biskopen og Kirken med stor Samblcrst, ’og fik ogsaa
Drottseten og Guthorm Lagmand til at tage Deel deri. Dette har da,
som man seer, bestaaet deri, at han, beskyttet af Drottseten og Lag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free