- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
108

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108 Magnus Erlksssn.
thi ogsaa om ham vide vi, at han udtrykkeligt vægrede sig ved at betale
Tiende af sine Gaarde, og at Biskoppen forst ved Advarsler ssgte at
bringe ham paa andre Tanker, men omsider, da dette ikke frugtede, ved
Brev af 28de Januar 1328 lod ham sette i Bann, hvilket da og havde
den Folge, at han ydmygede sig, betalte sin Gaarde-Tiende til Biskopens
Ombudsmand, og derpaa lostes as Bannet isolge Biskopens Skrivelse
af Bde Februar 1328 Formodentlig have vi i de tilfaldigviis op
bevarede Breve, der vedkomme hans Sag, fuldkomne Afspejlinger af
dem, der rettedes imod hans mcrgtigere Navne, Fehirden, endog hvad
Dateringen angaar. Biskopen tabte imidlertid ikke Modet, og lod blandt
andet de paa sidste afholdte Concilium vedtagne Bestemmelser, der sår
skilt vedkom denne Gjenstand, oversette paa Norsk, formodentlig, som det
her var foreskrevet (s. o. S. 89), sor at optegnes paa en Tavle og ophenges til
almindeligt Eftersyn. Men Drottseten dulgte ingenlunde sin Harme,
og sagde blandt andet engang, da han kom sor at underststte Svein Klerk,
udtrykkeligt i Chorsbrodrenes at Bistoperne nok ikke vilde
holde op, forend man gjorde dem en saadan Leeg, som man havde gjort
med Erkebiskopen lon, en Gjentagelse af den Trusel, Guthorm Lag
mand tidligere havde fremfort. Det er let at begribe, at Forholdene
mellem Drottseten og Cantsteren var yderst spendt, og at denne havde
mange Übehageligheder at doje fordi han neglede at sette Rigsseglet
under mange af de Breve, Drottseten vilde have udstedt, og Lagman
dene i Raadet vilde derfor intet heller end at Seglet blev ham det bers
vet, og at de fik Raadighed derover, ligesom for. I dette Ojemed ssgte de
idelig at bringe ham ide storste Forlegenheder. Saaledes neglede de at
skaffe ham de nodvendige Penge til sine Gmbedsreiser. Paa en Neise
til Sogn og tilbage til Bergen, uvist i hvilken Hensigt, maatte han
holde sig selv, og da han siden skulde solge med Hoffet paa Neisen
ostover til Viken i Marts eller April, og til den Ende hos Fehirderne
krcevede, hvad han behovede dertil, vilde de intet udbetale ham, og paa
stod fremdeles, at han skulde reise paa egen Bekostning. Naar han
paa den Maade, meente man, blev dreven til det yderste, maatte han
vel omsider trcede ud af Raadet og give Seglet tilbage. Dette opnaaede
men det er ojensynligt, at denne Svein i Grisen maa have vcrret en af de
Gaardejere i Vergen, der deeltug i Moderne og Forbundet, og navnlig en af
de fornemste blandt Sveins saakaldte „Efterfølgere".
’) See Brevene af lNde lan,, 29de lan. og Bde Febr. 4328 i Nip!. N. I.
196. De to forste ere rettede til Prcebendaren ved Ehristkirken Sigurd,
der, som Biskopens Fuldmcegtig, i det ftrste befales at advare, i det andet at
bannsette ham; det tredie er et aabent Brev, beljendtgjsrende at Svein er
tagen til Naade.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free