Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
1323. Nidaroos Chrlstkirkes Brand.
hans Modstandere dog ikke, thi han holdt sig, trods alle Übehagelig
heder, paa sin Post. Det forstaar sig, at Biskopen udfsrligt berettede
alt dette til Erkebiskopen, og bad ham om bans Raad; han bad ham derhos
udtrykkelig at hitte paa en Udvej, hvorved det blev muligt, over hele Nidaroos
Provinds at gaa frem i denne Sag paa en og samme Maade Dette viser,
at lignende Stridigheder ogsaa maa have hersket andensteds i Norge, om
endog Audfinn, hvad man tydeligt kan see, egentlig var den, der stillede
sig i Spidsen for Geistligheden, i sit Hjerte meget utilfreds med Erke
biskopen, hvis Maadchold og Mildhed heller ikke i dette Anliggende
synes at have forladt ham, eftersom der ej findes mindste Spor af nogen
Misstemning mellem ham og de randende Lcrgmamd. Erkebiskopen var
desuden nu bleven rammet af et Stod saa haarot, at det ganske maa
have optaget hans Sind og gjort ham uskikket til at toenke paa andet
for lamgere Tid. Den herlige Christkirke i Nidaroos, nu maastec
ferdigbygget og kneisende i sin hele Pragt, blev nemlig den 4de April
nesten sdelagt ved en Ildebrand. „I have vist", skrev Erkebiskopen siden
til Audfinn, og sandsynligviis og til de ovrige Biskoper, „allerede hort
om det ulykkelige Tilfelde, der saa uventet indtraf i Nidaroos anden
Paaskedag, da Christkirken, som man kunde kalde dette Lands Krone og
Stolthed ja endnu fleres, formedelst den hellige Kong Olafs Glands
og Verdighed kom i Brand, saa at ej alene Treverket uden- og
indenom sorteredes, men endog Steenstolper og Klokker med mange
andre dyrebare Sager, Villeder og Steenbuer oppe og nede; og vi
kunne vente at der skeer end stsrre Skade, hvis der ej kommer hurtig
Hjelp". Det faldt af sig selv, at Erkebiskopen opfordrede alle Troende
over hele Riget til at yde Vistand ved Gaver o. a. d., og det er vist
nok, at Kirken blev istandsat, men Giliv oplevede ej at see den ferdig,
og det er et stort Spsrgsmaal, om den efter Istandsettclsen blev saa
smuk, som den forhen var. Og i alle Fald maa denne Ildebrand
’) Brevet med hele Beretningen er aftrykt i SamN. H. V. S. 354 til 359,
efter Vartholiniana N. 23 1. Det er her vel ikke dateret, men at det hen
hører til 1328, og navnlig til Tiden sirar efter Kongens og Hoffets Af
rejse til Oslo i Marts eller April, er af Indholdet selv saavelsom Daterin
gen af Brevene vedkommende Svein i Grisen aabenbart, I Afskriften af
Origlnalcoder staar det desuden mellem to Breve af 1328, det forsie af 28de
April, det andet af 25de Juli, og i det Hele taget plejer dog i hiin Coder
den chronolog iste Orden, idetmindste inden visse Grupper, at felges. Brevene
vedkommende Svein i Grisen folge kort efter (S. 241), og betegnende er
det og, at der umiddelbart foran disse findes optaget en af Erkebiskopen be
kræftet Afskrift af Kong Haakon Sverressens Retterbod om Kirkens Friheder,
see ovenfor 111. S. 425, ligesom Drottseten, efter hvad vi have feet, skaffede
sig en Afskrift af K. Sverres Stridsskrift mod Geistligheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
