Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Magnus Eriksftn.
naar han indfandt sig. Men hertil svarede Audfinn, at han gjerne skulde
have fejet sig efter hans Onste, hvis han ej allerede i September, paa
sin Visitatsreise i Sogn, havde bortgivet Kirken til en af sine egne
Klerker, der havde studeret i Cambridge; Erkebiskopen, sagde han, var
desuden feil underrettet, naar han troede at Dale Kirke allerede havde
staaet ledig i mere end et halvt Aar, thi den forrige Besidder havde
forst indgivet sig til Resignation d. 13de August ’). Gud veed, siger
han, at vi ville og skulle ligesaavel herefter ssge Eders Heder, som vi
hidtil have ssgt den, og overholde den übestaaret, vor egen og vor Kir
kes Net uskat, og Gud forlade dem, som ville udsaa Tvedragt mel’
lem os. Vi bede Eder, ej at gjsre Ophevelser over denne Sag, thi
Eders Tiltale har, hvis Ret stal fare frem, liden eller ingen Grund.
Men kunde det falde sig saaledes som I talte ved os i Sommer i
Tunsberg om, at en eller anden Ven af Eder lwkkedes et Beneficium
hos os som vi kjende, raade for, da ville vi gjerne heri opfylde Eders
Vilje, saavidt vi kunne det efter Loven Men samtidigt med denne
HMige og forsonlige Skrivelse indgav han til Erkebiskopen selv en Skri
velse, hvori han appellerede Sagen for Paven, og brugte temmelig alvor
lige Udtryk, idet han erklcrrede sig „mod Gud og Netferdighed forurettet
i en uhyre Grad", og paastod at Erkebiskopen, tilskyndet af Sandhedens
Fiende, havde tilsidesat den lovlige Fremgangsmaade, baaret sig heel
urigtig ad, og „brugt sin Sigd paa fremmed Ager". Erkebiskopen sva
rede i en meget forsonlig Tone, men beviiste ved Citater af den canoniske
Ret, at Audfinn havde taget Feil, og at Vacancen maatte regnes fra en
meget tidligere Tid, Mat nu et heelt Aar var hengaaet.’ han vilde, det
skulde Gud vide, langt fra ikke tilrive sig Viskopens Ret, hvilken han jo
endog var pligtig at forsvare mod uretfærdige Angribere, men naar
han erfarede hiin lange Vacance, kunde han dog heller itte undlade at
opfylde sin Pligt, at forebygge, at Kirken stod for lcrnge übesat. Kunde
ellers Biskopen belcere ham bedre og sandere herom, skulde det vcere
ham kjccrt, og han bad Audfinn indstændigt om at ordne Sagen
!) Der siges her, at denne Resignation siete ved Ravnaberg, i Overvcer af Hr.
Paal og nogle tilstedeværende Chorsbrodre. Dette synes at maatte vcere
Ravnaberg, nu Ramberg ved Tunsberg, hvor, som vi nedenfor i samme
Brev erfare, Biskop Audfinn og Erkebiskopen om Sommeren havde talt med
hinanden. Den Hr. Paal, som her omtales, var da formodentlig Cantsieren,
Hr. Paal Baardsjen, og vi maa derfor slutte, at Kongen, Drottseten og
det hele Hof paa den Tid, i August 1329 har vceret samlet i Tuns
berg, maaste endog til et Hovdingemode.
«) vip!. Norv. V. 81. Dette Brev begynder paa Latin, men gaar mod Slut
ningen over til Norsk, hvor det er tydeligt at see, at Biskopen under Affat
telsen er kommen mere t Affect.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
