- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
117

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117
1328-1331. Uroligheder i Danmark.
enten forend han endnu indgik Stilstand, eller efterat Stilstanden var
udloben, medens Kongen ej loenger var tilstede, herjede rundt om paa
Sjcrland, brendte Klostre og Huse, drebte Folk og rovede Gods, som
de islandske Annaler berette ’). I samme Aar faldt og den forhen omtalte
Strid mellem ham og Ivar Agmundsson, Hovedsmanden paa Baaga
huus, medens derimod Kong Magnus eller Raadet i hans Navn slut
tede hiint Forbund med Herrerne af Werle (der vare forbittrede paa
Knut fordi ban havde frataget dem deres Arvegods i Sjaland efter
Kong Christophers Syster Margrete), hvorved man paa begge Sider ud
trykkeligt forpligtede sig til, fremfor alt, at gjore Knut Porse Modstand,
endog om Kong Christopher selv skulde indgaa Forliig med ham. Heraf
seer man, at Knut Porse nu stod i Vegreb med at forlige sig med Kon
gen. Det var vel og i Anledning af alt dette Nore, at Erkebiskopen, Bi
stop Audfinn og Cantsleren, og da vist ogsaa Droi.Mn, Kongen og hele
Hoffet i August 1329 befandt sig i Tunsberg, sandsynligviis for narmere
at iagttage Begivenhederne Uenigheden mellem Grev Johan og Kong
Christopher blev ikke af lang Varighed, og den fsrste synes ivrigt
at have sogt at bortrydde alle de Hindringer, der kunde stille sig i Vejen
for en Fred, af hvilken han selv aabenbart vilde komme til at hoste de storste
Fordele. Saaledes sluttede han tvende Overenskomster med den nys
afdode Marsk Ludvig Albrechtssons Gnke og Arvinger, hvorved han fik
overdraget sig Helsingborgs Slot og District samt andre Besiddelser i
Skaane, saa at dette Landskab ncesten ganske kom i hans Vold, og
tillige Kong Christophers Son, Kong Erik, der hidtil havde vceret
Marskens Fange, udleveredes til Greven, der paa sin Side forbandt sig
til at betale Boets Gjeld til Knut Porse og Andre Dette tilligemed
hiint Nederlag ved Gottorp har vel bevirket, at Christopher nu til en
hver Priis gik ind paa den Fred og Forligelse, som Grev Johan sogte
at bringe til Veje. Den forste, med hvilken Kongen forligede sig, synes
at have vceret Knut Porse, men naar dette Forliig sluttedes, vides ikke;
det berettes kun korteligt, at Knut bekrceftedes i Besiddelsen af Sondre-
Halland, Samso, nordre Aasbo-Hered m. m. i Skaane, og hvad han havde i
Sjceland nemlig Kalundborg, Sjoborg, m. m., men at han skulde tilbagegive
l) Da vi finde Kong Valdemar i Sjcrland t Juni Maaned, og navnlig i Ka-
lundborg, der tilherte Hertug Knut, er det HM sandsynligt, at Knuts Her
jetog ogsaa skete paa denne Tid. Men om det var efter Kong Christophers
Bortgang til Jylland, eller ftr hans Ankomst til Vordingborg, lader sig af
de utilstrækkelige Kilder ikke udfinde.
2) See ovf. S. 112, Noten.
’) Huitfeldt S. 445, 446, Suhm XII. 183, 185.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free