Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1332. Kong Christophers Dsd. 121
vinde idetmindste noget af sin forrige Magt tilbage. Medens Grev Ger
hard vendte sig mod Grev Johan, der laa med sin i Oldeslo brod
Kongen med en sterk ind i det Slesvigske, men ved Efterretningen
herom ilede Grev Gerhard ham skyndsomst unode, og slog bam, uagtet
hans Overmagt, saa eftertrykkeligt paa Lohede ncer ved Danevirke (30te
Novbr. 1331) at hans Hm- adsplittedes, hans Son Otto fangedes
og han selv med sin eldste Son Kong Erik i den daarligste Forfatning
flygtede til Kiel. Ved Grev Johans Bestrcebelser kom det vel atter til
Fred, men med nye Opoffrelser fra Kongens Side (10 Januar 1331)
Han maatte nu overlade Grev Gerhard hele nordre Jylland og Fyn
med alle kongelige Rettigheder m. m. som Pant for 100000 Mk Solv
og det bestemtes udtrykkeligt, at Beltessundet og Vesterhavet skulde vcere
Adergrcrndserne for Grev Gerhards Besiddelser ’). Kongen beholdt egentlig
ltte mere tilbage af Riget, end Skanderborg, lidt af Laaland og’ nogle
Smaa-Oer. E< lcrnge efter dode hans Son Erik, formedelst Folgerne af et
Fald med Hesten, han under Flugten fra Slaget var kommen til at gjore
Nedbojet af dette, som saa mange andre haarde Slag, begav Kongen sig
stoen ttl Laaland, hvor endnu flere Sorger og ydmygelser ventede ham 2/
Han dode endnu samme Aar") iNykjobing paa Falster (d. 2den August
1332) efterladende Riget i den ssrgeligste Forfatning, udstykket mellem
fremmede og trykket af disses haarde Regimente. Grev Gerhard havde
Nordre-Jylland og Fyn, samt Lofte paa Sonderjylland, hvis Hertug
Valdemar dode uden retmæssige Arvinger, Grev Johan havde det meste
af Skaane med Bleking, Sjaland, Laaland, Falster og Femern, Lauren
tius Jonsson havde Langeland og Erro, og Hertuginde Ingeborg Son
derhalland, Samso og Kalundborg m. m. De Danske selv suttede under
’) See Fredstractaten hos Suhm, Xll. 383.
-) Fornemmelig hans skammelige Tilfangetagelse ved Hennike Vreide °q Johan
Ellemose, efierat de havde sat Ild paa Huset, hvor han boede
’) Chr-istophers D.dsaar har vceret meget omtvistet, og henftrt til 1336 og
holdende sig til det ellers pålidelige Ehronicon i B°.. «. ». VI. 524 men
som og stnndom fejler i Aarstallene. Al Tvivl om at 1332 er dei rette
mar S 327 ophere, deels fordi det angives »f den paalidelige Det
mar S. 324, deels, og lscer, fordi Kongens Ded i de ferste Daae af Auaust
omtales udtrykkeligt af Petrus Gervasii i hans hidtil übekj^Re^stl
og, neml.g . den Afdeling, hvor han gjer Rede for sine egne Udgifter og
O.dn. Saaledes seer man af Optegnelserne for 1332. at han den 6te Aug.
t " ’"eck, og at han herfra den 15de August sendte
a?/st ..k ? Kong Christophers Dod, hvilken han saaledes
da forst havde erfaret. Her kan der ej vcere Tanke om nogen Fe ltag lse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
