Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus Grtksftn.
126
forudsee at hans fordums Medbejler til Magten, Paal Cantsler, som
forblev ’i sit Embede, nu vilde faa langt mere at sige, end han. Dette
Maadehold - forudsat at det var frivilligt - synes at tale ttl Grlmgs
Roos Men formodentlig har dog vel ogsaa Erkebiskopen, der l sin
Tid udncrvnte ham til Rigsforstander, udsvet en fordeelagtig Indflydelse
paa ham. . . ,
See vi nu tilbage paa Erlings Virksomhed i de m Aar, han fsrte
Regjeringen, kan man vel ej sige at den viser sig som meget betydelig,
eller at der overhoved skete Ting af synderlig Vigtighed, men vi erfare
doq at Norge i denne urolige bevcegede Tid i det Hele taget bevarede
sin Fred og indre Ro, at Ordenen og Sikkerheden i Landet, stjsnt den
lod meget tilbage at onfte, dog overhoved var bedre end i Svenge og Dan
mark og at Landet hevdede sin Anseelse ogsaa hos frc ’.mede Magter.
Thi ’ej alene have vi seet Russerne stutte Fred paa en for Norge heder
lig Maade, men ogsaa Gnglangs Konge Edward II tilskrev d. 17de Febr.
1325 Erkebiskopen,’ Drottseten og Naadet, til Svar paa en Skrwelft
fra dem om Fredens Fornyelse mellem begge Riger, at dette var en
saare onstelig Sag, i Betragtning af den Nytte, som Forbinderen mel
lem Rigerne medforte, og han vilde derfor med Glcede modtage Gesandter
i den Anledning ’). Under Forhold som de ncrrvcerende, sku de der
ikke lidet til, at holde saadan Ro, Orden og Anseelse vedllge. Alene en
Konge, og det en kraftig Konge, vilde kunne have formaaet estertrykke
ligt at holde Magnaternes Mrgjerrighed og Hang til Selvraadighed mden
de tilborlige Gramdser. En af deres egen Midte, om han end var M
meqtig som Erling, formaaede det ej, idetmindste ltte tll Me, og et
udtrykkeligt Vidnesbyrd herom have vi i en Netterbod, som Kongen selv
fandt det’nodvendigt at udstede endnu samme Aar, han blev myndig
hvori han siger, „at han har erfaret de Tiltag, som forstMge Mcrnd
har taget sig i Landet efter hans Moderfaders Dsd og Ws egen
Barndom, idet de, stjont det i Landsloven snarere er dem end
tilladt, tage sig Svene og lade dem love sig Tro og Mrge sig Eeder
som Konger eller andre Hovdinger, hvoraf kommer og er kommet megen
Ulvdighed og Lovovertrædelse, gode og rolige Mcrnd -ttl Ufred og Ulempe ,
disse Svene sidde hjemme i Stcrder eller Bygder, yde Kongen og Kronen
ingen Skyldighed, og ville ej svare nogen Mand Lov for sine Forseelser,
men true altid med sin Husbonde, og rejser der sig nogen UgjermngsM i
Landet, da ere disse de fsrste og fremste til at slaa sig til Flokken forat
rane og rove Thegnerne, der ville leve i Ro og Fred, saaledes jom
i) Brev hos Rymer, Foedera T. 11. P
. 1- s- 590.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
