Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132 Magnus Crlksftn.
offentlig Charakter, der indkom til hende, betragtedes vel derfor, isoer
mar de vare af nogen Vigtighed, som vedkommende Bistopsstolen.
Maastee har hun og selv onsket Tractaten optagen i Copibogen, for
at den ikke skulde gaa lavt, isccr da hun vel og siden maatte erfare, at
Kong Edward ej vilde erkjende den, ja at Lord Carlisle endog maatte
bode med Livet, fordi han havde vovet at slutte den mod Kongens ud
trykkelige Forbud ’). Gndog hendes Datter, Gnkehertuginde Ingeborg
i Sverige, der, som det synes, henlevede sin meste Tid paa sin Livge
dring, Oland og kaldte sig „Hertuginde af Oland", eller „af Sverige
og Oland", synes ikke ganske at have vceret uden Forbindelse med Mo
derens Fedreland, Skotland, thi endnu i Aaret 1340 havde hun en Tje
ner eller Ven, hvis Navn Nigel Duncam noksom viser, at han var en
Skotte -). Orknsernes Ncerhed ved Skotland og Jarlens besynderlige
Stilling som norsk og skotsk Vasall paa een Gang gav stundom Anled
ning til enkelte forbigaaende Übehageligheder, saaledes som vi allerede i det
foregaaende have seet. En saadan fandt ogsaa Sted i 1321, altsaa forend
endnu Erling Vidkunnsson var bleven Rigsforstander, som vi erfare mf
et Brev fra Kong Robert til de kongelige Sysselmand paa Orkno af
4de August s. Aar. I dette Brev erindrede han forst om de mange
og forskjellige Overenskomster, der tidligere havde vceret siuttede mellem
Norges og Skotlands Konger, og allersidst mellem ham og Kong Haa
kon, hvorved det og var blevet bestemt, under en Straf af 10000 Mk.,
for den Overtrædende, at ingen maatte modtage den andens Fjende i
sit Nige uden naar der var Haab om at et Forliig kunde komme istand
men skete dette ikke inden et Aar, skulde han strar udvises. Ittedestomin
dre, skriver han, havde hine Sysselmand nys inden sin Syssel paa
Orkno modtaget hans Fjende Alexander Brun, der var overbeviist om
154. I det fsrste overlader Biskop Audfinn hende for a!t det gode, hun havde
beviist Bergens Vistofter og Kirke, et Stcenhuus med Tilbehør ncerved Bi
stopsgaarden til fuld Brugsret for Livstid. I det andet ertjender Biskop
Audfinn at have faaet af hende en Gave af 300 gamle gode Mk,, hvorfor
han tildeels har indkjobt Jordegods, og forpligter sig og sine Eftermeend til
derfor at holde en Prest, som dagligen holder Messe for Jomfru Marias Al
ter i Mariekirken i Bergen. Af det ftromtalte Brev af 18de April 1328 fra
Audfinn til Hertuginde Ingeborg, Kongens Moder, sS. 103) sees ogsaa. at
Biskopen har staaet i et ncrrmere Forhold til Enkedronningen, Biskop Haakon
kalder hende i 1337 kun „min verdige Frue" (Samll. V. 100, 142).
l) See herom Fordun XII. 4, og Brevene fra disse Aar i Kz’meii kveller«.
’) vipl. Bv. 3477.
2) Denne Bestemmelse findes ej i Tractaten af 29de Octb, 1312, hvorom oven
for, see IV, 2. S. 572, men derimod i den oprindelige Fredstractat til Perth
af 1266, s. o. IV. 1. S. 457, og den gjelder ikke scerssilt Modtagelsen af
anden Parts Fjender, men Overtrcrdelse af Tractaten i Almindelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
