- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
134

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Magnus Eriksssn.
Parter overdragne solgte til Grevinden ved Hr. Sigurd lodgeirsson
Lande, som han dertil havde befuldmegtiget, og som rimeligviis netop
paa denne Tid var kongelig Sysselmand paa Oerne. Man erfarer til
lige, at hun, og derfor rimeligviis Jarlerne i Almindelighed, holdt en
Fuldmegtig i Bergen til at varetage deres Tarv i Norge. Da Mag
nus Jarl ikke efterlod sig Ssnner, og larldsmmet, som vi ville erfare, gik
over til en af hans Datterssnner, der paa denne Tid neppe kan have
virret voxen, var der saaledes neppe nogen ordentlig Styrelse paa Oerne,
og da vi derhos have seet at Biskopen fsrte et temmelig uordentligt Liv,
er det ikke sandsynligt at Tilstanden der var videre god. Det er vel derfor
et stort Spergsmaal, om Kong Nobert fik nogen Rede paa den af ham
omklagede Sag fsr sin Dod, der allerede indtraf i 1329, hvorefter og
saa i Skotland Fo’rmynderregjering og Uroligheder indtraadte.
De faaMcend, som under Formyndertiden spillede nogen mere frem
trædende politisk Rolle i Norge, have vi allerede i Beretningens Gang
haft Lejlighed til at omtale. Fremst i Rcrkken stod, nwrmest Biftoperne,
vistnok begge Agmundssonnerne, af hvilke Ivar, som vi have seet, havde
den vigtige Post at v<rre Befalingsmand paa Baagahuus, og Finn, som
tidligere havde ligget i Fejde med Drottseten, var i 1328 Sysselmand
i Bergen, saaat han vel enten var bleven aldeles forliigt med ham, eller og
skyldte Cantslercn denne Befordring. Om Lagmanden Guthorm Kolbjorns
ssn, der i Raadet synes ncrsten at have vcrret endnu ivrigere Modstander
af Geistligheden end Drottseten selv, er der ovenfor talt. Til Hr. Hauk
Grlendsssn, der under de tvende sidste Kongers Regjering var saa an
seet, hsrer man under Formynderregjrringen kun lidet; man erfarer alene,
at han ved 1322 atter var Gulathings Lagmand men i 1330 sendtes
ud til Island i Kongens Grende med nogle nye Breve, samt andre Hverv,
og reiste i 1331 tilbage til Norge, hvor han da sandsynligviis forblev til
sin Dsd, to Aar efter -). Men imidlertid havde hans Ssn, Erlend Hauks
son, varet Lagmand paa Island i 1318 ") og ncevnes tillige i 1330 som Rid
der og en af Dens mest anseede Mamd. Ncrst Drottseten var vel blandt Ri
gets Stormcend, der omtrent stod paa samme Alternativ, neppe nogen mere
anseet og hsjbyrdig end hans Svoger Hr. Haakon Thoresson, der
gjennem sin Moder Fru Ingeborg Erlingsdatter var beflcrgtet med Her
tug Skules Mtt, og derved med Kongehuset. Han var, som det tidligere er
ncevnt, Sysselmand i Skidusyssel ligesom sin Fader Hr. Thord, og Staden
’) Nipl. Anrv. l. 165.
’) Isl. Annaler, 1330, 1332. Nipl. Moiv. I. 220 See nedenfor S. 135
Note 3. Hauf d?de 3die Juni 1334.
’) Isl. Annaler ved 1318.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free