- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
136

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

136 Magnus Ertksftn.
Tildragelser, da Hafthor Jonssons og Kong Haakons Datter Ag
nes’s Sonner lon og Sigurd, begyndte at spille en Rolle .- Herdiis’s
Moder, Fru Ragndiid, var nemlig en Syster af Hr. Hafthor lons
ssn l), og Hafthorssonnerne saaledes ncer beslegtede med hende. Det’frem
gaar overhoved heraf, at Drottseten, Hr. Haakon Thoresssn og Haf
thorssonnerne udgjorde en Frendflabs- og Svogerskabskreds, hvortil
ogsaa Fru Herdiis, og formodentlig og hendes Broder Thorvald sluttede
sig, og som ved sin Magt og Rigdom maatte kunne udove en betydelig Ind
flydelse, ej alene i selve Norge, men ogsaa paa Hjaltland, vel og paa
Orknoerne. Og tildeels i Opposition med denne stod den anden megtige
Familie-Kreds, der sluttede sig om Hestbo-Mtten i Ryfylke, hvilken frem
deles repræsenteredes af de oftomtalte Brsdre Finn og Ivar Agmunds
sonner, og som paa en Maade, der nu ej kan angives, sees at have vamt
beslegtet med den megtige Talgo-Wt, ligeledes fra Ryfylke").
Paa Island forefaldt der i denne Tid ingen merkelige Begivenheder,
ligesaa lidet som nogen af Hovdingerne der viiste sig noget synderligt
fremragende. Det synes som om Islendingerne, efter endelig at have
opnaaet den Bekræftelse af Overeenskomstens Artikler, som de onskede,
nu gav sig nogenledes tilfreds, saaledes at endog Hr. Hauk Grlendsson,
der i 1330 var kommen ud med kongelige Breve om flere vigtige Gjen
stande-, kunde det folgende Aar tilligemed Hr. Ketil Thorlaksson beregne Vis-
Oren eller Skatte-Afgiften over hele Landet ’). De mest udmerkede Mttnd
paa Oen var unegteligt i hele denne Tid Bistoperne, lon Halldorsson til
Skaalholt og Laurentius Kalfsson til Hole, begge usedvanligt dygtige i det la
tinske Sprog, den forste fornemmeligt i at tale, den sidste til at gjore Vers,
ligesom han og bersmmes meget for sine Indsigter i den canoniste Ret.
lon var, som det er viist, allerede bleven indviet i 1322 og kom Aaret
efter ud til Island. Laurentius kom ej afsted fra Island forend om Hosten
1323, leed Skibbrud paa Haalogalands Kyst ved Brunney (Brono), men
fik reddet det meste af sine medbragte Sager, og reiste paa en Byrding
til Nidaroos, hvor han strar gik op i Viskopsgaarden og ind til Gl>
kebistopen, kastede sig paa Kncr for ham, og bad ham om Tilgivelse for
hvad han havde gjort imod ham. Men Erkebiskopen reiste ham strar op,
sagde at alt forlengst var ham tilgivet, udbad sig derimod selv hans Til-
’) I),p>. IV. 11, 375. Da hun dsde barnles, blev omsider Sigurd Hafthorsssn
hendes Arving.
2) Herom see iscer Brevene i U IV. 174, 197 og 227 fra 1328—1336.
Her finde vi en Fru Cecilia Isaksdatter, vistnok Datter af Isak Gautessen,
og Modersyster til den daværende Herre til Tolga, Gaute Haakonsftn, i 1336
tilstede paa Hestbg, som det synes ved en Familie-Sammenkomst.
lsl. Annaler, ved 1331.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free