- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
138

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138 Magnus Eriksson.
at gjsre mindste Bemerkning, og aabenbart uden at ansee det som nogen
Plet paa hans Navn, at han under sit lange Ophold hos Erkebiskop
Isrund i Norge havde en Son med et Fruentimmer fra Borgund, ved
Navn THurid Arnesdatter, og hvad mere er, at den samme Thurid havde
en Son med Sira Salomon, der senere blev Biskop i Oslo ’). Disse
Feiltrin hindrede dem saaledes ikke fra, begge to at opnaa den biskope
lige Verdighed. Laurentius’s Son, der heed Arne, blev siden en flink
Latiner, og gik ind i Thingeyre Kloster samtidigt med ham selv, men
han stal siden have forfaldet til Drukkenskab. Laurentius og Salomons
Gxempler ere vistnok langtfra at vcrre enestaaende, idetmindste finde vi
saa mange Pavebuller fra de Tider, hvorved Ssnner af Geistlige
befries fra den dem paahvilende Illegitimitetens Plet, og kjendes gode
nok til at kunne modtage hojere geistlige Verdigheder "). Laurentius er
ogsaa efter sin Dod bleven merkelig derved, at hans Levnet er beskrevet,
saaledes som nys antydet, i en egen Saga, formodentlig af hans Lær
ling og Ven, Presten Ginar Havlidesson, der ogsaa har efterladt Anna
ler. Denne er den sidste historiske Saga, som paa Island er for
fattet.
Som en Prove paa, hvor stor Overtroen i hine Tider endnu var,
ej alene blandt Folket, men og blandt den hsjere Gcistlighed, maa vi
her omtale en Hexe-Proces, der i Aaret 1325 blev fsrt i Bergen, ved
Biskop Audsinns egen Foranstaltning. Audfinn udstedte to Breve derom,
hvoraf der endnu findes Afskrifter. I det forste bekjendtgjor han, at
omkring den 13de Januar 1325 kom det i stort Omtale, ogsaa blandt
forstandige Folk, og tilsidst til hans Kundskab, at en vis Ragnhild med
det besynderlige Tilnavn Tregagaas, „nedtrykt af Vildfarelsers Blindhed,
og ved sin urolige Natur fremmed for Guds Dyrkelse", ej alene havde
lagt Planer til at stade Uskyldige paa Liv og Wre, men ogsaa var hen
falden til Kjcrtteri og Overtro. Og da han nu ej kunde lade dette gaa
hen uden at anstille Underssgelser, lod han hende indstevne for sig til den
28de s. M. Hun modte, men fragik aldeles Sandheden af de Punkter,
hvorfor hun beskyldtes. Vistopen lod da fire stjellige M-rno, tre fra
Fuse, en fra Haalandsdals Sogn hun har altsaa selv vcrret fra denne
Kant indkalde til Forhor og Vidnesbyrd, medens imidlertid hun selv
blev sat i Forvaring. De indfandt sig til bestemt Tid, d. ste Februar,
l) Laurentius’s Saga (Zap. 16.
’) I Laur. S. her ovs Cap, 30 ncrvnes ogsaa ftere islandske Prestessnner, hvilke
Biskop Audun meddeclte Dispensation, blandt dem var den ovcnncrvnte Einar
Havlidesson, hvis Fader Havlide, Prest paa Breidadolstad, var Biskop Nu
duns synderlige Ven. Biskop Audun havde ogsaa selv en Datter, som det
ovenfor er ncrvnt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free