Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 Magnus Crikssen.
16 Aar gammel. Om hans Barndom, Opdragelse og Gvner ncevnes
der ikke et Ord, saa at det ej er muligt at danne sig den fjerneste Fo
restilling om de Forventninger, man dannede sig om ham. Ophojet paa
Tronen, endnu forend han ret havde lcrrt at stjsnne, og saaledes opvoret
uden at kunne erindre sig selv anderledes end som Konge over to Ri
ger, havde han vel fra sin tidligste Barndom vcrret vant til at smig
res og fsjes. Der tales ikke om at nogen erfaren Mand i Særde
leshed tog sig af hans Opdragelse. Hans letsindige Moder var aller
mindst dertil stikket, og fjernedes ogsaa tidligt fra ham. Drottseten var
udncevnt til Rigsforstander, men ej til Kongens Opdrager, og der ta
les intet om at han gav sig mere af med ham, end Negjeringssyslerne
fordrede. Kun sjelden havde han, som vi have seet, vcrret i Sverige,
han maa derfor vel i Sprog og Vttsen have virret fuldkommen norsk, og
dette har vel og bidraget det Meste til, at Nordmandene, som vi i det
Følgende ville see, var ham langt mere hengivne end de Svenske. Hans
senere Liv viser ham som en temmelig svag, men ikke i sig selv flet Mand ;
han manglede aabenbart ikke god Vilje, og har derfor vel ved sin Til
trædelse haft de bedste Forsetter. Hvad Bestemmelse man ellers havde
—og en saadan synes dog at maatte vcere tagen om Maaden,
hvorpaa begge Rigers Regjering nu skulde fores af ham alene, ikke, som
forhen, ved en scrregenFormynderregjering for hvert: derom ncrvnes intet.
I Sverige var Vanskeligheden ikke saa stor, hvor Raadets Magt nu
engang var voret Kongens over Hovedet, og hvor man saaledes i Kon
gens Fraværelse kunde hjelpe sig med Raadet under en Drottsetes For
sede som midlertidig Styrelsescollegium. Men i Norge, hvor det i eet
og alt kom an paa Kongemagten, hvor man hvert Ojeblik maatte hen
vende sig til Kongen selv om Afgjsrelse, og hvor denne altid streed per
sonlig ind i de fleste Forvaltningsgrene ! der var det vanskeligere. Maa
skee tcrnkte man at Sagen nogenledes kunde ordnes derved at Kongen
tog sin Hovedresidens paa Baagahuus, hvori vi ogsaa i det Fslgende
ville finde at han mest opholdt sig, naar han ej var paa Reiser eller i
Krig! derfra kunde han i faa Minuter, om det behovedes, vcrre over
paa svensk Grund, og saaledes nemt lede begge Rigers Regjering. Dog
er det temmelig vist, at han for det fsrste ej tog sig saa meget af de egent
lige Regjerings-Anliggender i Sverige, men indtil Videre overlod til Drottse
ten og Raadet at afgjsre vigtige Sager, som forhen, i hans Fravcerelse, ja
endog at forvare Seglet. Sommeren efter sin Regjerings-Tiltrcedelse gjorde
han vel nemlig, som vi ville see (s. n. S. 142), en Reise til det ostlige Sve
rige, hvor han den 19de Juni var i Kalmar, og den 9de Aug. i Soderkoping,
men allerede den 16dc Septbr. finde vi ham atter paa Baagahuus, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
