- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
153

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-1333, Erling og Hafthorssonnerne m, ff, gjore Opstand. 153
og indvikle Norge i unodvendige Krige. Vi maa ber erindre, at da de
norske Hovdinger i 4323 tog Magten fra Hertuginden og overdrog den
til Erling, var det netop, fordi bun havde paafort Norge Udgifter og
indviklet det i unodig Krig for at erobre Skaane, Den Politik, som
Erling og hans Tilhængere dengang fandt skadelig eller utilraadelig/havde
de vel nu neppe nogen Grund til at betragte med andre Ojne. Sa
gernes Stilling var ikke synderlig forandret. Havde Norge endnu ikke
baft nogen ligefrem Udtelling i den Anledning og dette vides ikke
engang med Vished saa var der dog al Sandsynligbed for at det
kunde faa, i den Pengeknibe, hvori Kongen nu befandt sig. I alle Fald
havde man nu de samme Factorer som for ti Aar siden ! en ny uerfaren
Regent, som havde altfor megen Lyst til at herske uden Control, eller i
det hojeste kun at lade sig lede af en Eamaritta - og Begjerligheden
efter en farlig Gebets-Udvidelse, der idetmindste ikke kom Norge til Gode;
og af de samme Factorer var man vel berettiget til at befrygte det
samme Product. Det er desuden vel at merke, at Tunsberghuus var
en af Norges Fehirdsler, og sikkert en af de fornemste. Det er flet
ikke usandsynligt, at Kongen i sin Trang for Penge til Skaanes Ind
losning har gjort Miner til at ville skaffe sig Forsterkning af de der" op
bevarede Midler, og at Erling har troet at burde modsette sig det.
For det tredie er det hvad vi ogsaa tidligere have antydet umis
kendeligt, at den Camarilla, om man saaledes kan kalde den, der nu
ledede den unge Konges Handlinger Horte til det Parti, som’ en Tid
lang havde staart i Opposition mod Erling og hans Tilhcengere. Ivar
Agmundsssn var, som vi vide, Hovedsmand paa hvor Kon
gen havde sit meste Tilhold, altsaa havde han Lejlighed nok til at vinde
hans Hengivenhed, den han vel heller ikke har ladet gaa übenyttet hen ; et
Beviis paa dette ville vi snart faa, idet vi see Kongen udnavne ham
til sin Drottsete, og hvis vi hvad der neppe kan betvivles - have Ret
i den Antagelse, som vi ovenfor have fremsat, at han var den „meg
tige Ridder" paa Baagahuus, til hvilken hiint mystiske Bud henvendte
sig for at faa Kongen overtalt til at tilkjobe sig Skaane »), er dette ej
alene fremdeles et Tegn paa den Indflydelse, han troedes at udsve paa
ham, men ogsaa ligefrem et Vidnesbyrd om, at han begunstigede den
Politik, med hvilken Erling og de, der tcenkte med ham, ’ vare misfor
nøjede, saa at vi allerede heri see dem som Modstandere, om man ej
engang vil tage Hensyn til, at Erling og hans Broder Finn Agmunds
son for faa Aar siden havde staaet fjendtligt lige overfor hinanden. Vi
modtage overhoved det Indtryk, at den unge Konge, keed af at staa
’) S. o. S, 143.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free