Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Magnus Eriksson,
under Formynderstab, har, som det gjerne gaar, overfort noget af sin
Lede til Formynderskabet paa Formynderen selv, og saaledes viist ham
Kulde, men med desto mere ungdommelig Iver lyttet til hans forrige
Modstandere, og ladet sig paavirkc af dem. Endelig maatte vel baade
han og mange andre oprigtige Fedrelandsvenner fole Betænkelighed
endog uden Hensyn til nogen bestemt Politik ved at see Kongen nu,
iscer siden Cantsterens Fjernelse, losrive sig fra alle betryggende Former
og tage Forvaltningen ganske i sin egen Haand. Thi fordi om Erling, da
han selv styrede, var misfornojet med Cantsterens Control, er det derfor
ikke sagt, at han nu, da han paa en vis Maade befandt sig i Opposi
tionen, ikke skulde enste Kongen, eller rettere dem, der ledede ham, en
lignende Control underkastede, helst naar Kongen fordetmeste holdt sig
enten udenfor Niget, eller og i Rigets yderste, fjerneste Ggne.
Hvad Hafthorsspnnerne, lon og Sigurd, angaar, da var det formo
dentlig snarere private Interesser, end politiske eller patriotiske Hensyn, der
bragte dem til at scrtte sig op mod Kongen. Devare, ligesom denne selv,
Tattersonner af Kong Haakon. Var deres Moder end ikke egtefodt, saa vare
de dog eventuelt berettigede til Tronen, og paa Grund deraf fordrede de
maastee storre Forleninger end Kongen var til Sinds at give dem, og
det kunde beståa med god Orden. Det havde oftere vcrret Skik og Brug,
at Frcrnder af det kongelige Huus forlenedes med hele Borgesyssel.
Erling Alfsson havde haft den, og senere hans Ssn Alf Jarl ’). I
Liighrd hermed havde deres Moderfader Kong Haakon, formodentlig kort
for sin Dsd, givet dem Lehnsbrev paa Borgesyssel, men sandsynligviis
med det Forbehold, at det ej skulde troede i Kraft, forend de havde op
naaet Myndighedsalderen, siden man intet horer dertil, forend meget
senere. Muligt og at endnu andre Betingelser have vcrret tilfojede
’) See ovf, IV. 1 S. 476 og IV. 2 S. 95.
’) Det vil nemlig i det Fetgende blive viist, hvorledes det ved en Dom af 12te
Januar 134? blev afgjort, at Hafthorssonnerne ikke i Kraft af Kong Haa
kons Brev, som de fremlagde, kunde gjere Fordring paa Borgesyssel som For
lehning. Altscm have de haft et saadant Brev, og da der ingen Indvanding
reises mod dets Ggthed, men det alene anferrs, at Kongen ikke kunde give
Veitsler ud over sin egen Levetid, har det vel og vcrret aldeles rigtigt fra
Udstedelsens Side. Fordi man nu ikke finder dette Brev omtalt, ferend i
1347, hvor det ved endelig Dom erklcrredes ugyldigt, er det dermed ingen
genlunde sagt, at dets Indehavere ikke tidligere sogte at gjere det gjeldende.
Tvertimod er det heel sandsynligt, at det netop iscer har vcrret dette Brev, og de
andre dertil knyttede Fordringer, som foranledigede Hafthorsssnnerne til of
tere at yppe Fjendtligheder mod Kongen, som vi ville see, indtil man efter
hiin Dom ej horer mere om saadanne ; kun ere de skriftlige Efterretninger
om hine Tiders Begivenheder saa faa og magre, at der intet ncevnes om
Brevet, fprend vi stede paa Dommen, hvorved det kjendes magtesløst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
