Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«33, Jon og Sigurd Hasthorssenner. 155
Naar de bleve myndige, vides itte med Vished, da man ej fjender deres
Fodselsaar, men da det er vist, at de levede endnu lige hen mod År
hundredets Slutning, kunne de ej have varet stort eldre end Kongen
selv, og den eldste af dem, lon, maa netop nu vare bleven myndig, det
vil sige have fyldt sit 20de Aar ’). Sandsynligdiis have de da nu’enten
allerede fremlagt sit Lehnsbrev for at gjore det gjeldende, og faaet Af
slag, af den Grund at ingen norsk Konge kunde kunde give Forlehninger
langer end paa sin egen Livskid, eller, i Forventningen om, at deres
Fordring ej vilde blive kjendt gyldig, paa Forhaand antaget en truende
Stilling, og sogt Beskyttelse hos Erling. I Forbindelse’ med sin Trag
ten efter denne fyrstelige Forlehning have de vel og gjort Forsog paa
at kunne optråde paa fyrstelig Viis, omgivne med Huuskarle -), m. m.
ligesom Thornbergmandene fordum, men det er allerede ovenfor’ omtalt,
at Kongen endnu i det samme Aar, han blev myndig, lod en Netterbod
udgaa mod alle de Mand, der i hans Myndighedstid bavde antaget
Svene eller Huuskarle, og ladet dem sverge sig Troskabs-Ved, som selve
Kongen, uden Medhold i Luven, og til Skade for Landets Sikkerhed. I
denne Netterbod, udstedt under hans Jule-Ophold i Oslo, den 48de
December 1332, forbod han herefter Enhver, af hva> Stand og Rang
han monne vare, uden sarskilt Kongebrev derpaa, at holde eedsvorne Tje
nere eller hvad andet man kunde kalde dem, undtagen dem som de dag
llgen holdt paa sin Kost og Klader’). Om denne Forordning ikke endog
var udgiven narmest med Hafthorssonnerne for Oje, saa ’er det dog
aabcnbart, at den maatte vare dem yderst forhadt, netop paa den Tid,
’) Om Hafthorssennernes,> Fodselsaar er det umuligt at sige noget bestemt- man
seer kun. at de endnu ikte vare fedte i Januar 1312, eftersom Kong Haakon
.Brev af Bde s, M. omtaler Agnes’s ..lovlige Arvinger" som tilkommende.
Bar saaledes maastee lon fedt sidst i 1312 eller forst i 1313, havde han i
1333 netop fyldt sit 20de Aar, og Sigurd kan neppe engang have vceret mere
end 19 eller 18. Dette passer og godt dermed, at Sigurd Me blev gift fer
end i 1342. som det vil sees. og at de begge levede saa langt ned i Tiden.
De ncrvues som levende endnu i 1386. see llip!. IV«, v. I. 500 600 At lon
var den eldre, sees deraf, at han var ovkaldt efter Faderfaderen, og derhos
bev Ridder meget tidligere end Sigurd. Han ncrvnes nemlig som Ridder
allerede i 1337. see nedenfor, medens Sigurd ej ferer denne Titel forend
ved 1356. ’
) Om Thornbergmcendenes (Erling Alfssens og AlfGrlingssons) fyrstelige
trcrden faa vi en Forestilling ej alene af hvad der berettes om Erlings og
Alfs Magt og Anseelse, men ogsaa af Kong Haakons Brev af 13de Deebr
1304 om Capellet paa Thornberg. hvilket de havde indrettet for sine „Hird
prester", men hvis Indtcegter (forfaldne til Kronen ved Alfs Utlegd) Kongen
nu henlagde til et scrreget Altar i Mariekirken. hvor der ssulse lceses Messe
for deres Sjcrl.
’) Norges gl, Love 111, 160, jsr. ovf. S. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
