Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1334. Kongen og Stormandene forligte. 163
Hovdingerne, dcr for Ojeblittct nod hans yndest og udovede Indflydelse
paa ham, fuldkommen sejrede i denne Kamp, om den kan fortjene dette
Navn, hvor der neppe engang blev draget Sverd, men det Hele synes at have
vcrret afgjort ved Underhandlinger. Men det er ligeledes ojensynligt, at
de have benyttet Sejeren med storste Maadehold, hvilket dog vel neppe
saa meget er at tilskrive den unge Konge selv, som de Hovdingcr, dcr
handlede paa hans Vegne. Thi om disse end i mangt og meget ’kunde
verre uenige med det andet Parties Ledere, saa var dog nu uden al
Tvivl de fleste fornemme Wtter i Norge saa noje indbyrdes forbundne
ved Slegtstab og Svogerstab, at de ikke for Alvor kunde tcrnke paa at
oprykke og odelegge hinanden. Vi ville endog see Agmundssonnerne
selv ester faa Aars Forlob at gjore felles Sag med Hafthorssonnerne,
da disse paa ny begyndte Uroligheder, og som det synes med bedre
Grund eller idetmindste efter bedre Forberedelser end denne Gang, hvor
den storste Mangel ved deres Foretagende synes at have vceret den, at
det var uforberedt og planlost. Der er desuden al Grund til at tro,
at den mere veltcenkende Deel af Geistligheden har lagt sig imellem,’
isssrdeleshed Biskop Haakon, hvilken vi idetmindste ved Ulf Saressons
Hjemkomst ville see at optrcrde som Megler mellem ham og Biskop
Hallvard, og senere under de paafolgende Uroligheder ved mundtlige og
skriftlige Raad at soge at styre alt til det Bedste -).
Det er heller ikke umuligt, at ogsaa den pavelige Nuncius Petrus
Gervasii, som i Aaret 1333 opholdt sig i Norge, kan have bidraget
noget til at megle imellem begge Partier, og idetmindste faa udsat
Tvisten indtil videre, siden vi erfare, at Hovdingerne saa bestemt
onstede hans Ncrrvccrelse. Dog ncevnes intet udtrykkeligt derom,
og nåar han, som vi have seet, var tilstede ved de svenske Rigs
forsamlinger, tildeels ester Kongens eget Snste, faar man det Ind
tryk at det snarere var i Anledning as Kongens Pengetrang med Hensyn
til Skaanes Indlosning, nemlig for at bemyndige Geistligheden til at
gjore Kongen de allerede omtalte Forstrekninger. Ved dette pavelige
Sendebuds Virksomhed maa vi dvele noget, forinden vi stride videre.
Det er forhen omtalt, at der af den pavelige Seraarstiende, paabudt
’) Vi kjende nemlig, som det uil sees, Biskop Haakons private Brevverling for
1337—1340, eller ldetmindste tilstrekkelig! deraf, til at see, hvorledes han
ftgte at virke paa Gemytterne, og hvorledes man endog maasiee iswr af hans
Medvirken ventede sig Gavn. Den Slutning ligger ncer, at om vi ogsaa
havde haft hans Brevverling for 1333 og 1334, vilde lignende Bestræbelser
og Indvirkning deraf spores.
22. Den pavelige Nuncius Petrus Gervafii i Norden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
