Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 Magnus Eriksftn.
sendte Afskrifter af de pavelige Breve om denne Sag over til Island
med en vis Vigfuus Prest, og lod begge Vistoperne i den Anledning
kalde over til Norge ’). Vigfuus kom dog ikke ud fsrend i detfolgende
Aar. Med Udbetalingerne fra Stavanger, Oslo og Hamar maa der
endnu have vcrret meget i Vejen, og Nuncien have tabtTaalmodigheden,
siden han omsider den 26de August gjorde Alvor af at anvende Tvangs
midler, idet han sendte Breve eller andre Indlcrg, hvoriblandt sikkert ogsaa
fornyet Trusel om Grcommunication, til Nidaroos for at offentliggøres
i Domkirken Det lader til, at Nuncien for det fsrste tcenkte paa
at forblive i Bergen, og der afvente, hvad de trende Biskoper i Anled
ning af Gxcommunicationen eller Truslen dermed vilde tage sig fore ; fra
Bergen sendte han ogsaa to Gange endeel af de indsamlede Penge umiddel
bart’ over til Flandern, fsrst hvad han havde faaet i Sverige, og siden
hvad han fik i Norge. Men, som det allerede ovenfor er berettet, paa
Hsvdingernes Bon forlod han Bergen d. 42te September, og drog sst
over langs Kysten i Folge med Hr. Ivar Agmundsssn, idet han nu
enten paa selve Reisen eller efter dens Tilendebringelse skulde mode Vi
stoperne og modtage deres Redegjorelse i Anledning af de Foranstaltnin
ger, han havde ladet udgaa mod dem. Der siges ikke, om, naar eller
hvor han virkelig kom sammen med dem alle; saa meget er dog vist, at
Erkebiskopen af Stavanger kom til ham, og indgik et saadant Forliig
med ham, som han bedst kunde’); og det sees og af hans Regnstader, at
han i Juni 1334, efterat han allerede havde forladt Norden og var
kommen til Flandern, endnu fik udbetalt endeel, maastee alt det Tilbage
staaende, af den stavangerste Sexaarstiende, gjennem en Vorger af Brugge.
Ligeledes maa Biskop Hallvard have affundet sig med ham paa en eller
anden Maade, da man heller ikke horer noget om, at han ercommunice
!) Is!. Annaler, ved 1334. Ct Haandsirift henftrer denne Indkaldelse til 1335,
men det maa vcere urigtigt.
2) Formelig Grcommunication kan det ej endnu have vcrret, saaledes som man
af det nedenfor Anfsrte vil see. Nuncien udtrykker sig derom kun saaledes:
„clis 26c!e mi«, men» tsctos «cmtr!» episcopns Osluensein
et Nl>maro!iBem et Bl<>v»nssrelr3em in eocleZia mstlopcliwnl»
NillroZienZi.
’) Dette sees af den Skriftverling, som i det felgende Aar forefaldt mellem
Bissop Erik og Abbeden i Utstein, der laa i Strid med ham. I sin Appel
til Paven af 24de Oct. 1334 <MpI. Norv. IV. 214) klager Abbeden blandt
andet over at Biskopen d. 15de August 1333 havde tvunget sig til at holde
Messe i Klosterkirken, uagtet han selv var ercommuniceret af Petrus Gervasit.
Men dertil svarede Visiopen i en Fremstilling af 12te Decbr (S.steds No.
215), at „det aldrig var kommet ham for Vre at han skulde vcere ercommuni
ceret,’ men at han derimod, ved at hore at Nuncien truede ham, personlige«
opftgte denne og enedes med ham som godt han kunde".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
