Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180 Magnus Eriksftn.
hed. Letsindighed og Odselhed >), synes de faa Udladelser derom,
som man har fra Island og saaledes middelbart fra Norge, at vidne om,
at han idetmindste nsd sine norske Undersaatters Hengivenhed. Og
ligeledes finder man, at den svenske Almue senere, efterat have dojet
al den Nsd, som det mecklenburgste Regiment medfsrte, snflede „den
cerlige og gode Herre", som de kaldte ham, tilbage- saaledes synes han
ogsaa her idetmindste hos Almuen at have vceret vennescel. De farligste
Beskyldninger, der foreligge imod ham, er de, der findes fremsatte af hans
egen Slegtning, den hellige Birgitte, Lagmanden Byrge Petersssns Dat
ter, om hvilken mere herefter : hun har iet scerstilt Skrift ladet Jfr. Maria
fremfsre mange Bebreidelser imod ham, deriblandt for de ovenfor ncevnte
Fejl, og derhos endog temmelig tydeligt ladet forståa, at han var hengi
ven til unaturlige Laster, ligesom man ogsaa vil vide, at denne hans
Forkærlighed for unge Mennesker stal have vceret Aarsagen til det Oge
navn, hvormed han sedvanligvis bencevnes i Sverige „Smeek" (af „gt
BM6ka"2). Noget sandt var vel heri; man seer ialfald noksom af Mag
nus’s Ferd, at han ej besad tilbsrlig Kraft og Fasthed, medens det dog
ikke manglede ham paa Eenviished og Herskesyge. Men man kan heller ikke
i) Hovedstederne herom ere Riimkrgniken (Ber. K. Bv. I. S. 55) der endog frem
setter en formelig Usandhed, nemlig at Paven satte ham i Vann, forbi han
handlede mod Kirkens Frihed (herom mere nedenfor); samt Ericus Olai li!i.
IV. Det heder her: „I nogen Tid (efter Matthias Ketilmundsftns Dsd)
lyttede han til de Vises Raad, der havde vceret hans Fader og Hr. Matthias
troe, og i hans Barndom regjeret med Matthias, og levede imidlertid ros
verdigt og styrede nyttigt; men efter denne Glede kom lcengere Sorg, thi
Kongen begyndte at henfalde til Velievnet og Vellyster, lagde dem for Had,
som talte ham til Rette, tilsidesatte de eldre og visere Raadgivere, og antog
yngre, vanflegtede, der yndede et lignende Liv, Deraf tiltog Overdaadighed,
Fylden, Udssejelser i det Umaadelige, og Riget bragtes derved efterhaanden i
den yderste Armod, idet der vaalagdes Gjesterier og tunge Skatter til at
fylde de Huller, som den ungdommelige Oversetlighed, overdrevne Pragt og
byrdefulde Skjendselsferd foraarsagede. Og idet saaledes de forstandige Mcend
enten vare ryddede af Vejen, eller ved Lede til altsammen fordrevne, eller med
Haan ringeagtede, kunde de, der led Uretferdighed eller Undertrykkelse, ingen
Ret faa". Hvor uefterrettelig denne Skildring, mere end INO Aar yngre end
Kong Magnus’s Tider, er, vil i det ftlgende noksom vise sig.
See St. Britas Aabenbarelser (exlr»v3ssnnte3, Cap. 80), hvori Jfr. Maria
blandt andre Advarsler til Kong Magnus lcegges ftlgende Ord i Munden:
„Vll6«t ixitur unuB vejrum ve! p!ureB nd clicenclo 3ibi . . . . .
vc»3 KllbetiZ pe3simllm llimnm in lotc» ressnu, clieentem voB l,l>deie el
exereere naluralem eommixtionem et lurpituclinem eun, mnseulis euntil,
naturnlem dispozitionem, ciuo6 verizimile vicletur ex eo, cluoll p!« 3 6ili-
Aitis vir«3 eontr« et »uimgm prnprigm czu-im piop!!l>n,
uxorem«. Tilnavnet „Smeel" tillcegges, saavidt vides, Magnus allerftrst i
det omtr. ved 1415 sirevne Chronicon iScr.K. I). I. 394, ser. K. Bv. I. 57.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
