Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1335. Hr. Agmund Guthormsssn Hirdstjore l Viken, 189
vcmber samme Aar’), udna’vnte Ridderen Hr. Agmund Guthormsson
as Thumn i Borgcsyssel til sin Statholder, eller, som det kaldtes,
Hirdstjore, i Viken -)! Vencrvnelsrn Hirdstjore, som egentlig kun var
en Fællesbetegnelse paa de hojere Hofverdigheder, var nemlig allerede
forlangst, maastce iftrr ester larleverdighedens Afskaffelse gaaet over
til at betegne en kongelig Statholder, der som saadan var de andre kon
gelige Mamds Foresatte; paa Island var Bencrvnclsen allerede gcrngse,
og var maastee endog der opkommen. Formodentlig maa Kongen have
overdraget ham til Bestyrelse alle de Dele as Viken, der ej tilfaldt Dron
ningen, hvad enten han nu hadde Sysselmoend under sig, eller, hvad der
er rimeligere, selv udsvede Sysselmands-Embedet i det hele store Di stritt.
Vi see saaledes, at han i Oslo paa Kongens Vegne bod Lagmanden i
Oslo 3) med tre Meddomsnurnd at underssge og kjende i en Sag mel
lem Oslo Nonnekloster og Hoveds Kloster i Forening mod en Mand
der ulovligen havde fisket i en Aa, hvis Fiskeri tilhorte begge Klostre’
Sandsynligviis har altsaa nu Viken vttret deelt i to Dele, Kongens og
Dronningens, den fsrste med Hr. Agmund Guthormsson til Befalings
mand, hvilken vel altsaa paa Grund af Distrittets Stsrrelse og den an
seelige Stilling, han derved kom til at indtage, kaldtes Hirdstjore; den
anden og mindre formodentlig indbefattende Tunsbergs og Skiens
Sysler, med Hr. Ivar i Spidsen. Men naar en saa stor Magt over
droges Hr. Agmund, kan det ikke betvivles, at Hafthorsssnnerne, der
endnu ikke havde opgivet deres Fordringer paa at forlenes, med Borge
syssel, herved ansaa sig meget brsstholdne, og at dette har vcrret en’ af
Aarsagerne til, at de, som vi snart ville see, paany reiste sig mod Kongen.
Kort efter Vryllupet begav Kongen sig til et Raadsmsde i Skeninge
l Ostergstland, hvor han udgav en heel merkelig Forordning, der viser, hvilken
Selvraadighed der nu herskede blandt Sveriges Stormceno siden For
mynderregjeringen, og hvor lidet den fortjener den Roos paa Kongens
Bekostning, som senere Historieskrivere have tillagt den. Kongen klager
her selv over, hvorledes der i hans Barndom var opstaaet mange slette
Sedvaner, Almuen til Bedrsvelse og hans Folk til Tyngsel; og at, uag
tet han, efter at vcere kommen til Myndighedsaar, havde bedet, raadet og
truet, at man skulde aflegge disse Uvaner, saa havde dog saa kcrret sig
1) Han var nemlig d. 30te Novbr, i Skeuin.qe i Mergetland, see nedenfor.
2) See Vr. af I?de Aug. 1336. hvor Agmund kalder sig Hirdstjore i Viken
vipl. I. 240, jfr. 307.
-) Denne Lagmand, der heed Sigurd Hafthorsssn, maa ikke forverles med den
oftere omtalte Sigurd Haftyorsftn, Kong Haakons Datterssn. Lagmanden
var sikkert meget eldre, men merkeligt nok, og ej sjelden forvildende, er det,
at de begge have samme Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
