Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
1336. Kongen krones i Sverige.
Tette kan ej forklares anderledes, end at han forud maa have overlagt
med disse Mcrnd om Sagen. Grunden dertil kan maaskee have vcrret
den, at Gn og Anden i Norge har nceret Betænkeligheder og frygtet for, at
Kongen derved vilde knyttes for sterkt til Sverige og dettes Interesser,
nåar han tillige ikke omtrent paa samme Tid kronedes i Norge, eller der
kan muligviis have vcrret enkelte, som troede det uforeneligt med Kro
nings-Gden og Vielsen, at den ftete to Gange med een og samme
Mand ; i begge Tilfalde var der Grund nok til, at Sagen blev noje over
vejet af Norges Nigsraad. Hvorom Alting er, saa see vi, at Erkebiskop
Paal, der havde kaldet Biskoperne til et nyt Concilium, som denne Gang
skulde holdes i Tunsberg i Lobet af Juli Maaned, og angivet Selje
mannamesse, den Bde Juli, som Samlingsdagen, nu selv i det verste
Vaarfore begav sig til Oslo ’), og herfra d. 13de April tilstrev saavel
Biskop Erik i Stavanger, som Biskop Haakon i Bergen (Biskopen af
Hamar synes paa denne Tid at have vcrret i Oslo), at han helst saa,
at de kom tidligere end hiin Dag, deels for at de kunde reise hjem paa
en bedre Aarstid, deels „paa Grund af visse Omstændigheder, an»
gaaende hvilke man onstede snarest muligt en Samtale, og som
baade angik Kirken og Almuen her i Landet, hvis det fiulde
komme for Dagen, som man nu temmelig sikkert kunde vente";
han bad dem derfor om muligt at indrette sig saaledes, at de begge kunde
komme for til Tunsberg, og vilde derfor heller ikke ncrvne nogen vis
Tag, men anmodede kun dem om at angive ham i deres Svar, naar de
troede det muligt at komme, for at han og de to evrige Viskoper kunde
rette sig derefter ’). Uagtet Erkebiskopen her ikke udtrykkeligt mrvnte.
de bekjeudteste; O. Worm har deraf jaget Anledning til, l det Tilwg tll Pe
der Clausssns Oversettelse af Kongesagaerne, som fortsetter Vorges Historie
til Dronning Margrete, at udtrylke sig endnu fyldigere og bestemtere saale
des IS. 236): „Magnus var en god og mild Herre, og uar ogsaa let at over
tale, og enddog Erkebispen og de fornemste Herrer af Norge raadede hannem
fra, han ikke skulde drage til Sverige, og annamme der Riget og Kronen,
saa lydde han dem dog ikke i dette Stykke", o. s. v. Det samme har siden
Th. Torvesssn gjentaget (Hist, «orv. IV. 462), idet han og urigtigt henfo
rer Kroningen til 1335: Kex IN«ssnu3 prucei-um omnium a,ui
summopei-y piosectianem in Bvecil»m B<l cni-unnm et «coipien
<lum <NB«u3<lkl»«nt, cnnB!li>s inzupei- (dette synes at vcere en Trykfeil) li».
KiUZ, » BueeiN praeei-ibus,
l) Den 19de Februar var Vistop Paal endnu i Nidaroos, paa hvilken Dag han
stiftede noget Jordegods med sit Capitel, vipl. «. V. 112; da vi finde ham
i Oslo d. 13de April, falder saaledes hans Reise i Mellemtiden,
) See det originale lutte Brev fra Erkebiskopen til Vistop Erik, vipl, IVorv. I.
238. Vel mangler det Aarstal, men da vi see, at netop i dette Aar et Con-
Munch« Historie. Anden Hovebafbeling. /. jZ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
