Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
1336-1337. Emner til Mlsnsje i Norge.
de ovrige Biskoper itte have villet indlade sig paa Sagen, tor man vel allerede
stutte deraf, at ingen Bestemmelse derom findes optagen i Statut-Brevet.
26. Hsvdingemsde i Norge om Sommeren 1337. Forelobig Ovcrccnskomst
mellem Kongen og Erkebiskopen. Ulf Sazcsson tagen til Naade. Kongen
kvonct i Oslo?
Kong Magnus havde om Vaaren 1337, paa det korte Sommerbe
søg i 1336 nar, ikke siden Hosten 1335 vcrret i Norge. I lZ’le denne
Tid havde han haft Nigsseglet hos sig, og fra Sverige a? udstedt de
Breve, der for at have fuld Kraft nodvendigviis maatte udferdiges under
dette. Men nu fordrede den i Norge bestaaende Forfatning, at’ saadanne
Konge-Breve i mange enkelte Anliggender maatte erhverves, for at disse kunde
komme til endelig Ordning. Lige sidm Sverres Tid havde Kongerne
med Kraft og Conseqvens arbeidet derhen, at concentrere al Magtfylde og
Myndighed i Kongens Person, og jo bedre dette var lyttets dem, desto
umisteligere var Kongens personlige Narvarelse i Landet, ikke ’at tale
om, at Folket selv var fra gammel Tid vant til at bringe sine Anlig
gender lige ind for Kongen selv og erhverve hans umiddelbare Af
gjorelse. Vistnok havde det vcrret Hensigten med Oprettelsen af Lag
mands-Enbederne og Overdragelsen af mange Sagers Afgjsrelse ogsaa til
Sysselmandene at gjore stig personlig Henvendelse mindre nodvendig og der
ved skaffe dem, der boede fjernt fra de Egne, hvor Kongen opholdt sig, nogen
Lettelse. Men deels trcrngte endnu i mange Tilfalde ogsaa Lagmandenes
Orffurder og Sysselmandenes Afgjorelser til kongelig Bekraftelse, deels var
der mange andre Sager, hvortil den kongelige Myndigheds Indstriden var
uomgangeligt nodvendig. Blandt disse maa vi forst og fremst navne
Landsvists-Sagerne. I hiin Tid, hvor de Fleste barVaaben, og Mande
bods-Principet endnu ikke var afstaffet, saa at Drab fremdeles kunde afsones
med Boder, var Slagsmaal og Manddrab meget hyppigere end nuom
stunder. Manddraberen havde efter Loven tabt sin Fred og var saa
ledes fredlss eller utlag, indtil Kongen af sin Magtfuldkommenhed gav
ham Landsvist, hvilket altid skete, saasnart Omstædighederne ved Drabet
itte var altfor graverende, men saadanne at det nogenlunde kunde betragtes
som uoverlagt. Sysselmanden eller dennes Lensmand skulde da i deslige
Tllfelde optage Vidnesbyrd om den hele Sammenhang og sende dette til
Kongen, som da bestemte, hvorvidt Drabsmanden skulde have Landsvist
og i dette Tilfelde udgav sit Brev derpaa under Nigsseglet, hvori der
ttlllge bestemtes, om han skulde betale heelt eller halvt’ Thegngilde og
Fredhsb foruden Boderne til den Drabtes Arving ’) I Mellemtiden
’) Jfr. ovenfor. IV. 2. S. 485.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
