Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Magnus Erlksssn.
inden denne Resolution kunde falde, befandt altsaa Drabsmanden og der
ved alle hans ncermeste Paarorende sig i en hsjst übehagelig, usikker Til
stand. Han var egentlig utlcrg, men i Forventningen om Landsvist synes
det dog ogsaa, som om han maatte nyde etslags midlertidig Sikkerhed
for den Drcebtes Fmnder; nogen ret Beskyttelse havde han dog ikke, og
i mange Tilfalde var han vel endog nodt til at soge Skjul, eller Fri
sted ien eller anden Kirke, eller og forlade Landet. Her gjaldt det saa
ledes at forkorte denne Tilstand saa meget som muligt. Men naar Kon
gen var i Sverige, maastec endog i dets ostlige Deel, var det baade
langvarigt og forbundet med megen Bekostning at faa sendt Bud til
ham ! i de fleste. Tilfcrlde undlod man det vist endog derfor, men ven
tede, indtil Kongen kom til Norge. Dette var allerede slemt nok, om
end Kongen kom et Par Gange om Aaret, men naar han, som nu, ude
blev henved halvandet Aar, og i det hojeste kun kom til Rigets yderste
Grcrndsepunkt, Vaagahuus, hvortil Vejen fra Throndhjem og Nordland
var uendelig lang og besvcrrlig, maatte hiin Uvisheds-Tilstand for Drabs
manden, og middelbart ogsaa for bans Framder, der ej kunde vide, om
de herefter skulde have Fred og Ro eller ej, blive aldeles utaalelig. 3i
gesaa übehageligt var det for Mangen at vente paa kongelig Bekræftelse
paa en Dom, eller maaskee endog reentud at undvære den. Endvidere
var det meget almindeligt at lose kongelige Beskyttelsesbreve for visse
Indretninger, private Ejendomme, o. s, v., hvorved den, der gjorde Indgreb
deri, foruden den lovbestemte Straf, forfaldt i Brevebrudsbod og un
der Kongens Vrede. Alle flige Sager bavde nu i temmelig Hast kunnet
afgjores, saa lccnge endnu Formynderregjeringen stod ved Magt. Naar
vi saaledes see Stig Haakonsssn paa Mannvik d. 21de Februar 1332
indsende Beretning om et i bans Syssel begaaet Drab ’), kan man vcere
temmelig sikker paa, atLandsvistbrevet, saafremt Landsvist bevilgedes, har vce
ret udstedt af Drottseten og Cantfleren i Kongens Navn, endnu forend
denne overtog Regjeringen. Men i hele 1333 var Kongen saagodtsom
ikke i Norge, og det maa nodvendigviis have foraarsaget, at mange af
de her ncrvnte Anliggender ej kunde fremmes, thi ikke alle havde Raad
til at ssge Kongen i Sverige. Derfor har vel og Misfornøjelse hermed haft
nogen Deel i Urolighederne det Aar og det folgende, og Kongen gav
vistnok kun efter for et uafviseligt Onste, da han i det folgende Aar
gjorde Ivar Agmundsson til Drottsete og betroede Haakon Agmundsson
Rigsseg let. Thi disse Herrer kunde saaledes afgjore Sagerne i Kongens
Navn, hvorpaa vi i det for omtalte Brev af Iste Mai 1334 have et
godt Exempel. I 1335 var Kongen fra August til November i Norge i
l) vipl. N. I. 215.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
