Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
1337. Hsvdingemede i Oslo.
og, som det forstaar sig, Viskop Salomon. Af de verdslige Herrer nav
nes udtrykkeligt Hr. Joar, den forhaandenvcrrende Merkrsmand Hr.
Paal Eriksson, begge Hafthorssonnernr, og Hr. Erlings Son, den
nnge Bjarne, der synes at hade staaet i Kongens Tjeneste som Hird
mand. Men der maa naturligoiis have vcrret mange flere. Saavidt
man kan stjonne, var dog ikke Erling Vidkunnsson selv tilstede. Han
maa have givet Sonnen Fuldmagt til at handle paa hans Vegne.
As Forhandlings-Emner maa der have vcrret mange. Forst og
fremst synes Midlerne til at raade Bod paa de Ulemper, som Kongens
langvarige Fravcrrelser udenfor Landet medforte, at maatte have vcrret paa
Vane og saaatsige at have udgjort Hovedgjenstanden for Raadslagningerne.
Derncrst skulde der handles om det mellem Erkebiskopen og Kongens Re
præsentanter nys opstaaede Tvistemaal angaaende lurisdictionen i Ehri
stenretssager, hvorom strår ovenfor er handlet. Fremdeles vil det erin
dres, at den Fred, som den 3die Juni 1326 var sluttet med Nusland, tun
var indgaaet paa ti Aar (s. o. S. 75), hvilken Frist saaledes denne Sommer
var udlobcn. Ved at modtage det halve af Sexaarstienden til at bekrige
Russer og Karrler havde Kongen, eller de, som dengang forte Regjerin
gen i hans Navn, strengt taget forpligtet ham til at fore Krigen, iscrr da
denne jo ansaaes som en hellig Krig, og derfor maatte der vel nu raad
slaaes om, hvorvidt man virkelig skulde begynde den, og paa hvad Maade
dette i saa Fald skulde stee. Endelig synes det temmelig vist, at hvis
Kong Magnus nogensinde blev kronet i Norge, hvilket, som allerede ncrvnt,
ingensteds udtrykkeligt omtales, da maa det vcrre skeet ved denne Lejlighed.
log for sig selv kan man jo ikke egentlig sige, at den Taushed derom,
som hersker i de faa, magre og mangelfulde Kilder, hvorfra Beretningen
om disse Tiders Begivenheder maa hentes, indeholder noget bestemt Be
viis for, at en saadan Kroning ikke skete i Norge. Naar den skulde finde
Sted her, saa synes Tiden dertil naturligst at have maattet vcrre ved
hans forste Besog i Oslo eller en anden af Norges bistopelige Stcrder,
efterat dan var bleden kronet i Sderige, og folgelig da han nu i August
1337 kom til Oslo. Men netop fra dette Aar indeholde de islandske
Annaler, der ellers ere dor Hodedkilde med Hensyn til de egentlige hi
storiske Beretninger, saagodtsom slet intet om Begidenhederne i Norge,
hdad nu end Aarsagen kan vcrre.’ de ncrvne ej engang noget om
Hovdingemodet i Oslo, der dog var af Vigtighed nok, og uagtet de
fleste ovrige Hovdingemoder pleje at omtales. Her er saaledes al Grund
holmen lover, i Tilfelde af Kongens Ded, at overlevere Slottet samt Ljod
huus m, m. til Dronningen. Det er aabenbart, at dette Brev, der er date
ret fra Ljodhuus, maa ucere udferdiget i Kongens og Dronningens Ncrrvcerelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
