Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Magnus Griksftn.
han havde M en Maade selvstcrndigt og ved Siden af Kongen selv deeltaget
i Overeenskomsten af 1332 og ifolge den faaet Lindholms Slot i sin
Besiddelse, men yppede nu Fejde og Uroligheder, hvad enten han, som saa
mange, ikke havde faaet, hvad der tilkom ham, og saaledes vilde tage sig
selv til Rette, eller at det kun var den paa de Tider almindelige Selv
raadighed, som ledede hans Skridt i saa meget erfare vi senere, at han
utilbsrligt havde befcestet Slottet og derfra gjorde Kongen og Andre
megen Skade, og at han sad inde med de tvende ncrrmeste Hereder >).
Omstændighederne maa have vcrret tramgende og Faren stor, thi vi see,
at Kongen faa Dage efter Paastehojtidelighederne gjorde en Skynde
reise til Skeninge i Ostergotland og derfra til lonkoping i Smaaland,
vendte atter tilbage, til Baagahuus, hvor han var i de fsrste Dage af
Juni, drog derfra igjen sstover, lige til Uppland, hvor han den 22de
September var i Uppsala, og endelig seenhostes ned til Skaane Det
er tydeligt at see, at han ikke ret har vidst, hvad han skulde gjsre, at
han denne Gang ikke har tordet blive saa lcrngtz borte fra Norge fom
tidligere, og at han saaledes har maattet reise frem og tilbage, saa møj
sommeligt det end var paa de Tider. Hovedhensigten med denne Om
reisen maa have vcrret at gjore de sidste Anstrengelser for at reise Penge
til Indfrielsen af de staanste Forpligtelser, inden han drog ned til Skaane
for at ordne Sagerne der. Og hvorledes dette nu end er steet, hvad
nye Byrder han end har maattet paatage sig, saa maa det paa en Viis
have lykkets ham, idetmindste saaledes, at han ligeover for Grev Johan
og sine andre udenlandske Creditorer stod nogenledes fri. Han kunde
nemlig nu indgive en Anssgning til Paven, hvori han anforte, at
den storste og fornuftigste Deel af Skaanes Geistlighed, Stormcrnd,
l) Dette fremgaar af Jens Ossesssns Dagthlngning, som nedenfor vil blive
omtalt.
-) At Kongen var i Skeninge d. 25de April sees af vipl. Bv. 3350, thi dette
er et Gavebrev, som ej kan vcrre udstedt i hans Navn. Men naar han, som
man seer af det ovenanførte Brev, endnu den 15de var paa Baagahuus, maa
han kun faa Dage efter have reist ostover, isccr da det endog synes, som om han
havde vcrret lamgere ostligt, da han den 29de April var i lonkoping (Nip!.
Bv. 3351), og saaledes allerede i Skeninge maa formodes at have vcrret paa
en Reise fra Vst mod Vest, altsaa en Tilbagereise enten fra Stockholm eller
Uppsala. At han den 2den Juni, tredie Pintsedag, var paa Baagahuus,
sees as det nys anferte Brev, hvorved Kongen sijenkede Hr. Paal Eriksson
Gaarden Hvaal i Hvams Kirkesogn i Valdres. Der findes to Breve udstedte
af Kongen i Uppsala den 22de Sept., begge af det Slags, at de ej kunne
vcere udstedte i hans Navn, vip!, Bv. 3384, 3385; og i Skaane finde vi
Kongen d. 15de Novbr,, da han denne Dag i Helsingborg fritog de fremmede
Kjebmcend fra at erlcrgge Told i de lcengere inde i Landet liggende Stader
af de Varer, som de landvejs dertil tndftrte, vipl. Bv. 3398.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
