Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
4340. Haalogal. og Statl. unddragne Bergens Fehtrdsie.
skulde vcrre. Men den finansielle Tilstand var formodentlig saa mislig,
at man med Graadighed greb enhver øjeblikkelig Forsgelse af Indtcrgter,
som man kunde tilvejebringe, uden at bekymre sig om, hvorledes det
vilde gaa i Fremtiden.
Med disse Anliggender synes man at have vceret bestjeftiget den
hele Sommer, og ivrig Brevverling at have fundet Sted mellem Kongen,
Biskop Haakon og flere af de mere betroede Mcrnd. Dog erfare vi, at
der ogsaa blev handlet en herl Deel om nogle Forandringer, som Kongen
havde foretaget med Hensyn til Bergens Fehirdste eller Oppebsrsels-
District. Til dette havde hidtil, uvist hvor lcenge, men sikkert heelt siden
Kong Haakon Magnussens Tronbestigelse, Haalogaland (og folgelig Fin
marken) med de vestlige Skatlande, Island, Grsnland, Farserne, Hjalt
land og Orknserne, hsrt, saa at de kongelige Indtcrgter, der indkom
derfra, deels in nsturg, deels i rede Penge, bragtes til Bergen og ind
betaltes til den kongelige Fehirde i denne By. Bergens Fehirdste var
derfor vist ogsaa en Tidlang den rigeste i Norge. Men Kongen havde
i den sidste Tid givet den Befaling, at de, som kom norden- eller vesten
fra med de indkrcevede Kronindtcrgter, skulde bringe dem umiddelbart
til ham selv uden at staa nogen anden Mand til Regnskab derfor ’).
Kongens Hensigt med denne Bestemmelse var, som man tydeligt kan
stjsnne, at legge hine Landskaber til Kronens Fadebuur, som man
dengang udtrykte sig i Sverige og Danmark, det vil sige i Ordets egent
ligste Forstand at legge Indtægterne deraf til Kongens Privatkasse. Vi
Ville see. hvorledes denne Bestemmelse ej lcenge efter blev formeligt be
kræftet, og hvorledes den senere bibeholdtes i lange Aarrekker til stor
Skade for vedkommende Landskaber, som derved efterhaanden bleve un
derkastede trykkende Monopoler 2). Biskop Haakon og Fehirde Gunnar
gjorde og Kongen de alvorligste Forestillinger derimod; i et Brev af Iste
Juli 1340 bad den ftrste ham at overtcrnke, hvorledes det kunde blive
noget bedre med Bergens Fehirdste, hvilken nu saa meget var unddraget;
i et andet Brev af Bde August klagede han atter over, at de, som kom
norden- eller vestenfra, unddrog sig fra at betale under Paaskud af
den nysncrvnte, fra Kongen udgaaede Befaling; „dermed", siger Bisko
pen, „finde de sig vist ogsaa godt tjente, thi I veed jo ingen Besked
om, hvor meget eller hvori der paa hvert Sted bsr ydes eller kan
’) Vissov Haakons Breve af iste Juli, Bde Aug., Zdle Novbr. 1340 Samll V
S. 449—157.
«) See herom indtil videre fornemmelig I. Chr. Bergs „Ventilationer angaaende
den nordlandske Handel", < Samll. etc. V. S. 623-628. I det felgende vil
denne Sag oftere ucermere blive afhandlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
