- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
251

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1340. Busser om Unionens Oplosning. 251
man maa forundre sig over, at Nordmandene lode sig nsje dermed. Der
skete kun enkelte, specielle Foranstaltninger, ingen stor og gjennemgribende Re
form. Det kom ikke engang endnu saa vidt, at Kongen udncevnte en Cant
fler, der kunde udstede Breve i hans Navn og saaledes erpedere alle forekom
mende, ikke altfor indviklede offentlige Sager, naar Kongen selv ej var til
stede; men han forte fremdeles Seglet med sig udenfor Norges Grcendser og
beholdt det der, til ojensynlig Skade for Regjerings-Anliggendernes ordent
lige Gang. Men naar Nordmandene saa roligt fandt sig heri efter
de tydelige Tegn paa Misfornøjelse, som de nu oftere havde lagt for
Dagen, maa der have varet en stregen Grund; de kunde ikke nu med
eet va-re blevne saa taalmodige, naar de tidligere havde givet sit Misnoje til
kjende, hvor der var langt mindre Aarsag dertil, end nu, thi Kongen
havde neppe nogensinde vcrret lamger borte fra Norge, end just i 1340
og 1341. Grunden kan neppe have vcrret nogen anden end den,
at de nu havde faaet etslags Udsigt til, at Unionen snart skulde ophore’
Vi have seet, at Unionen alene var personlig, og at der neppe nogen
sinde havde varet Tanke eller Tale om, at den herefter statsretligt skulde
beståa mellem Rigerne selv, uden Hensyn til Besidderen. Foreningen
var ncermest en Folge af Kongefamiliernes Slægtskabsforhold ; den var
hverken forudseet eller sogt; den betragtedes som en tilfældig Begiven
hed, ved hvilken der intet videre var at gjore, men som man maatte finde
sig i, indtil andre Forhold hidforte en Oplosning; og en saadan Op
losning var vistnok saa langt fra at betragtes som et Onde, at man
meget mere saa frem til den som til en stor Velgjerning. Thi Regjeringens
og Administrationsforholdenes Übehjelpelighed afstedkom, som vi have seet,
saa mange Ulemper for det ene af Rigerne, naar Kongen i lcrngere Tid
opholdt sig i det andet, at de Fordele, Unionen ellers kunde bringe, neppe
engang bemerkedes. Det synes derfor ogsaa at have forstaaet sig af sig
felv, at saasnart det lod sig gjore, skulde Rigerne have hver sin Konge,
medens de forovrigt bleve i den nojefte venskabelige Forbindelse ; og den nem
meste Maade at ordne dette paa vilde det da vccre, hvis Kongen havde
to Sonner, og den ene bestemtes til at blive Sveriges, den anden til
Norges Konge. Dette maa ncrsten have varet en Aftale, som allerede
gjordes ved Kongens Giftermaal, og dersom vi havde Ggteskabscontracten,
vilde vi maastee endog deri finde noget derom. Under denne Forud
sætning maa baade Nordmand og Svensker med Langsel have imode
der ncevnes som en af Overdomsmcrndene i Sagen mod de vestfalffe Kjob
mcend 1316. (vipl. IV. i. 147); ellers ncevnes ogsaa ved 1242 en kongelig
Skriver eller Notarius Helge Ivarsson. vipl. N, 1, 277.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free