Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 Magnus Eriksson.
fordringen og sendte Breve eller Sendebud til Kongen, da han om He
sten (s. o. S. 185) var i Norge, saa meget mere som vi have seet, at
der maa have indfundet sig Sendebud fra Staden Kampen hos Kongen,
paa Baagahuus i November, kort efter hans Bryllup. Det maa an>
sees temmelig vist, at intet nyt Frihedsbrev for Lubeckerne har virret
udstedt,’ thi i saa Fald vilde det vel have vceret opbevaret. Paa den
anden Side gjorde Lubeckerne endnu ingen fjendtlige Skridt; de havde
desuden nu en Grund mere til at holde sig til Vens med Kongen, saa
som han ved Erhvervelsen af Skaane ogsaa havde faaet den everste Myn
dighed over de vigtige og for Stcedcrne uundværlige Fiflerier og Mar
keder ved Skåner. Det er ovenfor ncrvnt, at Lubeckerne, formodentlig
for at legge Kongen alle mulige Hindringer i Vejen med Hensyn hertil,
neglede at laane ham de til Skaanes Indlosning nodvendige Penge ’).
Men han hjalp sig dog nogenledes alligevel, som vi have seet, og blev
Skaanes Herre; ja Lubeck eller Kjsbenhavn bestemtes endog som de
Steder, hvor Udbetalingerne skulde stee, og vi erfare, at Kongen lod
enkelte af de Summer, der skulde udbetales, eller maaskee dem alle, efter
som han opdrev dem, deponere hos Raadet i Lubeck"). Det var an
gaaende nogle Excesser, hvori Handelsmand fra Kampen i Nederlandene
havde gjort sig skyldige ved Skansrmarked 1334, at hine Gesandter fra
denne Stad havde indfundet sig hos Kongen ved eller strax efter hans
Bryllup for at udvirke hans Tilgivelse, hvilken ogsaa paa Dronning
Vlanches Forbon blev dem til Deel. Lubeckerne sendte ligeledes, som vi
gjeldende, maaffee vcere 1341, da der ogsaa var Tale om Beskikning fra Lubeck,
som det vil sees, men Udgiverne af „Urkundenbuch" have vist Ret, naar de
mene, at de ej kunne sette Brevet senere end 21de Mai 1335, hvor Kongen
begyndte stadigt at kalde sig Sveriges, Norges og Skaanes Konge (eller
Norges, Sveriges og Skaanes Konge); thi i dette Brev kalder han sig alene
„Konge til Sverige og Norge". Af 1334 kan det ej vcrre, thi da var Kon
gen d. Iste Mai i Tunsberg, altsaa ikke den 4de i Stockholm. Om 1333
kunde der maastee vcere Tale, da Kongen i dette Aar havde Forhandlinger
med Lubeckerne i Anledning af Skaanes Indlosning, idet Hr. Gisl Elines
son og Karl Neskonungsftn i hans Navn deponerede et Afdrag af Losnings
summen hos Raadet i Lubeck for at udbetales til Johannes Hasendorp (see
dennes Qvittering, Urk. B. 11. 561); og , det er heller ikke usandsynligt, at han,
som Udg. af Urk. B. have antaget, samtidigt sirev Brevet No. 562, om at
tilstaa de Holstenere Lejde, der i Lubeck skulde hcrve de Penge, han havde at
udbetale til dem. Men dette Aar passer langtfra saa godt for hiint Brev,
som 1335, hvor Kongen netop i Mat var i Stockholm og ud paa Aaret
agtede sig til Norge.
i) Til Sikkerhed for disse Penge skulde igjen Skaanes Indtcrgter anvises, see
Dctmar.
) See de nys berprte Breve af 1333, Urk. B. No. 561 og 562.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
