Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
1336—1340. Forhandlinger med de tybsie Stcrder.
have seet. Gesandter til Kongen ved hans Kroning i Stockholm 1336.
Tet lader til, at denne Sendelse endog var mere end almindeligt højtide
lig; det var tvende Naadmcend, Tidemann Gustrow og Hans Rode,
som afsendtes, og de ledsagede Albrecht af Mecklenburg paa Sejladsen
til Kalmar og Stockholm, hvor de overvar Kroningen og forblev lige
lige til den 15de August ’) for at underhandle, fornemmelig om Frihe
derne i Skaane. Denne Gang fik de virkelig og noget udrettet, hvad
der nu kan have va’ret Aarsag dertil. Kongen viiste sig meget gunstig
imod dem. Den 2den August fik de Bekræftelse paa en Dom, hvorved
den afgangne Grengisl Neskonungsssns Sonner tilpligtedes af sin fedrene
Arv at godtgjore lubeckste Borgere Verdien af et disse tilhorende Skib,
som deres Fader i sin Tid havde taget i Havnen ved Pernau "). Den
12te August erhvervede de, som Detmar udtrykker sig, „dos Kongen stor
Frihed i Sverige og i Skaane evindeligen at bruge". Det vil sige, han
befriede deres Skibe, forsaavidt de maatte strande i Skaane, Halland el
ler andre omliggende, under ham lydende Landstader fra at behandles
efter Strandretten, og bekræftede deres Friheder paa Markederne ved
Skansr og Falsterbod ; iligemaade fritog han dem fra at erlcrgge Told i
Sverige, uden naar almindeligt Forbud mod visse Varers Indforsel var
udstedt; han erklærede, at naar Borgere af Lubeck vilde opholde eller
bosette sig i Sverige og lyde under de svenske Love, skulde de herefter
kaldes Svenske altsammen dog mod fuldkommen Reciprocitet; at naar
nogen Lubecker havde lidt Uret i Sverige og ikke for sin Afreise faaet
Ret derfor, skulde Kongen, naar Brev og Vidnesbyrd desangaaende til
stilledes ham fra Lubeck, strar skaffe Ret efter Landets Love, ligeledes
mod Reciprocitet; Ssrsverne, der svermede om Kysterne, skulde blive af
straffede, og lubeckste Borgere, der kom til Sverige, venligt modtages
og behandles, hvilket samme forventedes i Lubeck at ville stee ved svenske
Undersaatter ; endelig bevilgedes det paa Dronningens Bsn og i Anled
ning af Kroningshojtidelighederne, at hvilkensomhelst lubeckst Mand, der
kom til at strande paa Sveriges, Norges, Hallands eller Skaanes Kyst,
skulde uhindret kunne lade Godset bjerge inden Aar og Dag og frit be
sidde og benytte det, eller hans Arving, hvis han imidlertid var dsd,
hvorhos det udtrykkeligt forbodes enhver Foged, Embedsmand eller an
den Undersaat heri at gjsre dem nogen Hinder. Alt dette skete, som det
heed, med Raadets (det svenske Raads) Samtykke i Betragtning af de
ved Gesandterne sommeligt indgivne Anssgninger, og af Taknemmelighed
for Tjenester, som de havde beviist Kongen og hans Forfcedre, og frem
’) Dette siges udtrykkeligt hos Detmar, S. 240. Jfr. ovf. S. 196.
’) vip!. Bv. 3241. Lub. Ulk. V. 11. 637.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
