- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
263

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

263
1336—1340. Forhandlinger med de tydske Stcrder.
velst, allerede som Ssndrehallands Lehnsherre, stjsnt nogen formelig
Overdragelse endnu ikke var steet, eller og maa det have vcrret i hans
Egenskab som Knut Porses Sonners ncrrmeste mandlige Frcende og na
turlige Verge, at de henvendte sig til ham. Kongen befalede „en veldig
Ridder" (der siges ikke hvilken) at begive sig til Halland for at hsre,
hvad begge Parter havde at sige, og see til at faa et Forliig istand ;
med Gesandterne sendte han en af sine Svene, der ledsagede dem gjennem
Landet og bragte dem med sikkert Lejde til Falkenbergs Slot, hvorSig
vid Ribbing havde sit Tilhold. Sigvid tog venligt imod dem og laante
ogsaa villigt Ore til den kongelige Ridders Meglingsforsog .’ saaledes
kom det den 15de September til et Forliig, hvorved det bestemtes,
at Fjendskab og gjensidige Forurettelser skulde vcrre glemte, at der heref
ter skulde herske gjenfidigt Venstab mellem begge Parter, og hvis der
fandtes lubeckste Kjobmcends Gods eller Varer i Skibe, tilhorende Sig
vids Fjender, og af denne opbragte, skulde de eller deres Verd udleve
res til Ved Afskeden gav Sigvid endog Gesandterne stjonne
Forceringer, stiltes fra dem med stsrste Kjcerlighed, og var herefter Lu
beckernes Ven -). Denne venlige Stemning mod Liibeckerne skyldtes vist
ikke Forestillinger eller Trusler fra Kongen, men snarere den Omstæn
dighed, at Sigvid selv agtede enten at gjore sig uafhcrngig i Ssndre
halland, eller i alle Fald ikke at underkaste sig Kongen ; det maatte der
for vcere ham af Vigtighed at vinde Lubeckernes Venstab, og disse, der
trods alt, hvad der nu var steet, dog befandt sig vaa en temmelig spendt
Fod med Kongen, folte vel ogsaa, at deres og Sigvids Interesser ial
falo i dette Henseende var fcelles.
33. Uroligheder og Feider over hele Norden ester Kong Valdemars Tiltræ
delse til Kongcdsmmet i Danmark. Valdemar og de tydffe Stader stille sig
fjendtligt lige overfor Kong Magnus. Hertuginde Ingeborg
og de holstenske Grever.
I nogen Tid horer man nu intet videre om Stcrderne og Stridig
hederne med dem, forend Valdemar Christophersssn optraadte som Præ
tendent til Danmarks Krone og derved mere eller mindre som Modstan
>) vipl. Bv. 3254. Lub. Urk. V. 11. No. 641. Som Meddeeltagerne i Forliget
paa Sigurds Side ncevnes her Knut Arnvidsson, Paal Arnvidsftn og Peter
Porse, formodentlig en Brodersen af Knut Porse.
2) See om alt dette Detmar S, 241. Det siges her udtrykkeligt, at Sigurd,
„en «lolez mcxle«", var en Slegtning af Knut Porse (van
TezleclUe clez dui-en llnut lorzo«); af Nip!. Bv, 3558 sees, at
han var i Svogerskab med St. Brita og hendes Mand Ulf Gudmarsftn.
’) Herom vil der i det felgende blive handlet udførligere.
»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free