Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1341. Kong Valdemar mod Kalundborg. 267
Slotte paa Sjcrland, og som allerede af Viskop Jens i Roeskilde havde
faaet sig det vigtige Kjobenhavn overladt paa benved to Aar ’), mecnte
vel nu, at han ikke lamger behovede at holde sig de sluttede Fredstrattater
efterrettelig, naar han ikke vendte sig umiddelbart mod Greverne eller
Kong Magnus selv, men aleue imod Hertuginde Ingeborg, hvis Slot Ka
lundborg han uden Videre begyndte at belejre. Hvad Sjoborg angaar,
der ogsaa havde tilhort Hertuginden, da var dette, som det synes, alle
rede tidligere, menuvist naar, erobret af Viskop Sven af Aarhuus, en af
Kongens ivrigste og mcrgtigste Tilhængere, og Kongen havde igjen givet
Biskopen af Roeskilde Anviisning derpaa som Sikkerhed for Kjobenhavn -).
Som Paaskud til at angribe Kalundborg paaberaabte han sig formodent
lig, at de Sorovere, der foruroligede de danske Farvande, og som ni
sten maa antages for en stor Del at have vcrret holstenske Kapere, havde
Tilhold i Kalundborg, thi netop af denne Aarsag sendte Stcrderne ham
en Flaade til Hjelp, saaat han kunde belejre det baade til Lands og til
Vands ’). Endog Erkebiskop Peter i Lund, der dog nu nylig havde
1) Brev af 17de Januar, i Uddr, hos Suhm, XIII. 26. Imidlertid var Steen
taarnet ved Havnen endnu i Holstenernes Hcrnder; formodentlig var det dette,
som, ifolge SuhmS uklare Referat af Kongens Brev af 15de Juni angaaend’e
Sjeborg, var pantsat til Markvard Stove (den eldre) for 7000 Mk. brendt
Selv. Markvard kalder sig ogsaa fremdeles „Hevedsmund i Kjovenhavn,
tilligemed Otto Golenbeck"; see Brev af 16de Juli 1341, i!ub. lirk. B. 11. 725.
2) See herom Brev af 15de Juni 1341, meddeelt i Uddrag hos Suhm, XIII.
30, Det angives her udtrykkeligt, at Sjoborg havde lidt megen Skade ved
Krigsmaskiner, hvilket tydeligt viser, at det maa have undergaaet en Belej
ring. Dog seer man af Brevet, hvis Ildtrykkene forresten ere rigtigt gjengivne,
at dog heller ikke Kongen paa den Tid havde faaet det i sin Magt; det var
vel altsaa i Biskop Svens Besiddelse.
’) Detmar, S. 251. At disse saakaldte Sorovere netop forstorstedelen var Hol
fterne, der drev Kaperi fra deres Slotte i Danmark, sees noksom af de Be
svceringsffrivelser derover, som Stcederne indgav i Anledning afFredsunderhand
lingerne sidst i 1342. see Lub. Urk. V. 11. No. 755-759. Her ncevnes saa
ledes isa-r Markvard Stove den crldre, Hovedsmand i Kjobenhavn. og M. Stove
den yngre, Grev Johans Befalingsmand Paa Vordingborg/derncest Krummen
dikerne, Hummersbuttlerne, Peter Aakesson, Markvard Stoves Foged (altsaa
en svensk eller dansk). Ogsaa BisioPen af Roeskilde og Hovedsmcendene i
Kjebenhavn havde ovet Kaperi i Oresund; Hovedsmcrndene i Kalundborg
ncevnes ligeledes. Disse Klagebreve indeholde mange interessante Enkeltheder
Navnlig er det ret merkeligt at Icrse. hvad Lubeckerne yttrede om Grev Hen
rik (Urk. B. 11. S. 783), og som upaatvivleligt henherer til Tiden, da Ka
lundborg belejredes: „for at raade Bod paa al den Ned, Rov. Uretferdighed
og mangfoldige Skade, som tifold mecr er sseet end her beskrevet kom vl
overeens med de ovrige Sestceder og udsendte vore Kogger med Krigsfolk for
at modstaa de forncrvnte Rovere og deres Hjelpere ... Men da kom Grev
Henrik af Holsten med sine Mcend og Hjelpere inden Trygd og Fred og uopsagt
og begyndte at forsvare de ferncevnte Rovere, da vi dog vel kunde have faaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
