Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Magnus Eriksftn.
som Kong Magnus, Greverne og deres Tilhængere havde tilfsiet dem l).
Kong Magnus erklarede sig vel, saasnart han erfarede hvad der var ved
taget, villig til at erkjende Voldgiften og gav sine Ombudsmcend i Sve
rige og Norge Befaling til at holde inde med alle Fjendtligheder dog
skete dette rigtignok saa seent, at endnu i det folgende Aar tvende tydske
Skibe med Mandskab og Ladning opbragtes af Nordmandene og lig
nende Ting har vel og fundet Sted ide svenske Farvande. Dette, saa
velsom de Overtrædelser af Stilstanden, som de holstenske Slotsfogder i
Danmark tillod sig, har vel for en Deel vceret Aarsag i, at Freden ej
strax kunde komme istand. Forst forlagdes Kjendelsens Afsigelse fra Ro
stock til Stralsund; her blev heller intet af, men der berammedes en ny
Sammenkomst til Rostock, hvortil Staderne ogsaa sendte sine Sendebud;
men da kort efter Henrik af Reisach dode, gik alt overstyr, og ingen
Kjendelse blev afsagt. Greverne og Staderne selv for deres Vedkom
mende fandt vel bedst Regning ved at holde Fred, men „Herrernes
Mand", som de kaldte dem, nemlig de forskjellige Befalingsmand paa
Slottene, der egentlig betragtede sig som uafhangige, da de fordetmeste
selv havde Panteret til Slottene eller Deel i Panteretten, begyndte at
plyndre og rove som fsr, saa at Tilstanden var yderst beklagelig Paa
Sjceland, siges der, rovedes Kvceget og drabtes Bonderne saavel
af Danske som Tydske, Staden Ksge blev opbrandt, og flere Byer
haardt medtagne. Ogsaa mellem de svenske Befalingsmand i Fin
land og de Danske i Estland fortes der Krig, indtil de her paa
egen Haand sluttede Stilstand i Reval den 24de Mai Kong
Valdemar passede imidlertid sit Snit, idet han enten med det Gode
eller det Onde fik indlost Nykjobing Slot med Falster "). Nu, heder
det, tankte Magnus paa nye Rustninger imod Danmark og opbsd Led
1) See Lub. Urk. V. li. 755-759. 1083.
’/See Fredsinstr. af 17de Juli 1343.
’) Dette berettes i de islandske Annaler S. 262.
Detmar, l. c. „ve uncle «te Bte«le bleven vort di «teine vrecte, «te
belove!, over «te neren Kalzttn mi>n nel«ten vrecle; roven,
Ztelen, txxtenztulpen wnN; Bte<te uncle I«n<1 vorgrmeclen seie".
At Luveck kort efter Stilstanden afstedigede sine Lejetropper, seer man af Bre
vet af 18de Decbr. 1342, Lub. Urt, B. 761, hvor Knaperne Markvard og
Harnait af Sagentz qvittere for deres Tilkommende for i dette Aar at have
tjent Staden med 24 hjelmede Mcend og 30 „Rennere", samt Mes i Minde
og med Venstab. Ligeledes den 6te Januar Ridder Henrik af Saldern og
Knapen Beyer af Rotzing med 32 hjelmede Mcend (Urk. V. 11. 764), og den
2den Febr. Knapen Wedege Bugenhagen, Degenhard Bugenhagen og Walter
af Pentze med 14 hjelmede Mcend (smst. 767).
’) vinl. Bv. 3698.
«) Huitfeld, S, 485 jfr. Suhm XIII. 64, siger, at Indlosningen ssete fra Grev Johan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>