- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
279

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

279
1343. Fred mellem K, Magnus og Stcederne.
mg fra Norge. Men snart blev igjen de afbrudte Underhandlinger mel
lem Kongen og Stcederne optagne, fremdeles, som det lader, under Al
brecht af Mecklenburgs Megling. En ny Frcdscongres berammedes til
St. Hans-Aften 1343 i Helsingborg, hvor saavel Kong Magnus, som
Fyrst Albrecht, Gesandter fra Stcederne, Erkebiskopen i Lund og omsider
Kong Valdemar med flere danske Prcrlater og Herrer samledes. Hvorvidt alle
indtraf til den bestemte Tid, er uvist ; Kong Valdemar synes i alle Fald
ej at have kunnet varet der saa tidligt som de ovrige; men Magnus var
der allerede den 28de Juni, paa hvilken Dag han tog tre andre mecklen
burgske Fyrster, Greverne af Schwerin, i sin Beskyttelse og for en aarlig
Lsn af 200 Mk. Solv i sin Krigs-Tjeneste ’). Underhandlingerne maa
have vceret temmelig langvarige, og nogle skriftlige Kceremaal, som begge
Parter, baade Kongen og Staderne, sees at have fremsat i Liighed med
hvad der skete ved Congressen i Rostock, synes her at have ind
givne. De Klager, som Kongen nu fremsatte over Tydskerne, eller, som
han her kalder dem, Hensebrsdrenes, Opfsrsel i Norge, viser noksom,
hvilke Voldsomheder de plejede at tillade sig, om man vel end maa fra
regne et eller andet som Overdrivelse. „Naar de komme til Norge", he
der det, „og lande i Havnene, prygle, saare og drcebe de Folk. og reise
saa igjen sin Vej uden at kcere sig om at staa Kongen til Rette eller give
de Forncermede Erstatning. Hvor de legge til Land, tage de Huse og
Bygninger, der tilhore Kongen eller andre, og bruge dem til Brendsel
uden at sporge Nogen ad. Saavel til Sverige som til Norge have de
forhindret al Udfsrsel af Fodevarer, undtagen bcdervet 01, daarligt Meel
og forfalsket Humle, medens de derimod fra Sverige, Norge og Skaane
fore baade Korn og andet, som de finde tjenligt. De foragte og oversee
alle de tydske Mcrnd, der have bosat sig i Norge, ja i Sverige endog
dem, som fsr hsrte til deres eget Samfund, saa at de aldrig tilstede dem
Adgang til sine Selskaber eller venskabelige Sammenkomster". Dette skete
naturligviis forat afskrcette deres Landsmcend saa meget mere fra at ned
sette sig i Norge eller Sverige og antage norske eller svenske Inter
esser. Der klagedes endvidere over, at de mod Pavens Forbud forte
Vaaben, Klcrde, Salt, Icern og Sild m. m. til Russerne, og sogte at
fore Kongens Undersaatter, der var bragt som Fanger til Novgorod, i
Ulykke, udgivende dem for Sorsvere, der kun arbeidede paa at odelegge
hele Samfundet af de Kjobmcend, der bessgte Novgorod og Rusland;
slap man dem los, vilde man kunne mistvivle om Fred ! derved befordrede
de disse Fangers Undergang, ja, da en medlidende Kjsbmand havde givet
Fangerne Penge til Mad ogKlceder, jagede hine ham ud fra sit Samfund,
’) Styffe, Bldrag, S. 15. 16. No. 10. 11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free