Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296 Magnus Grlksftn.
Gfter de herskende Love eller Vedtcrgter stulde enhver ny Konge
personligt fremstille sig paa visse, til Hylding bestemte, Thing, fornem
melig Srething, og der lade sig Riget tildomme og sig selv tage til Konge af
det forsamlede Folk, hvorved en af de tilstedeværende anseede Bonder eller
Geistlige gav ham Kongenavnet paa de Ovriges Vegne, og derpaa saa
vel han selv, som Veitstemcrnd, Gmbedsmcend og Vender aflagde de
gjensidige Hyldings-Gder. Men en saadan Hylding eller Antagelse til
Konge blev her udsat, indtil Haakon opnaaede Myndigheds-Alderen, hvor
imod man, tildeels maassee fordi man ej kunde fore det spcrde Barn om
til alle Hyldingssteder, foruden at man ogsaa her helst onstede skriftlig
Sikkerhed, sammenkaldte Udsendinger eller Fuldmcrgtige fra Byerne og
Landdistricterne til,Baagahuus den paafolgende Sommer og lod dem her,
formodentlig efter mundtlig Forhandling og hojtidelig Vedtagelse, udstede
en skriftlig Forsikkring, hvorved de godkjendte den skete Foranstaltning
og lovede Kong Haakon undersaatlig Trostab og Lydighed, naar han i
sin Tid tiltraadte Regjeringen. Det er saaledes tydeligt at see, at denne
Aet egentlig indeholder, hvad man i senere Tider vilde kalde Trediestands,
eller Borger- og Bonde-Standens Tilslutning til, hvad der tidligere var
afgjort og vedtaget af Geistlighed og Ridderskab, og saaledes have vi
her i Norges Historie det forste Gxempel paa en virkelig Deling af Ind’
byggerne i tre forskjellige Stcrnder, Geistlighed, Ridderskab eller Adel,
og Borgere eller Vsnder! en Deling, der aabenbart er fremkaldt af de
politiske Begreber, som Forbindelsen med Sverige og det ncrrmere Sam
kvcrm med Nabolandene ogsaa meddeelte til Norge. Vi have endnu et
saadant Brev tilbage, udstedt paa Baagahuus den 17de Juli 1344, af
„alle Bymcrnd i Nidaroos, Bergen, Oslo og Tunsberg, samt alle
Vsnder og Almue fra Stjordolafylke, GauldMylke, Naumdolafylke,
baade Overhalven og Nederhalven, Sunnmore, Sunnhordaland, Gula
thingslagen og Hordaland, med deres Indsegl. Men dette er ikke Re
præsentanter for hele Norges Befolkning thi om man endog tager „Gu
’) Brevet er aftrykt l vip!. N. I. 290 og vipl. Bv. 3812. Ved Benævnelsen
af de Landskaber, hvis Indbyggere have udstedt det, moder den Besynderlig
hed, at flere Fylker ncrvnes stykkeviis, nemlig Naumdolafylke og Hordafylke,
medens andre derimod regnes ind under den mere omfattende Benævnelse Gu
lathingsloven, hvis Udstrækning endog ikke rigtigt er antydet. Men formo
dentlig var det allerede paa denne Tid blevet almindeligt at betragte Naum
dslasylke, i Lighed med Haalogaland, som tvende Fylker hver for sig, dog
under Navnet Halvfylker eller Halver, her under Vencrvnelsen Ovre-Halven
og Nedre-Halven, hvoraf den forste Benævnelse endnu er bibeholdt til vore
Tiber, da, som bekjendt, Naneims og Grongs Prestegjeld endnu tilsammen
kaldes „Overhalven"; medens Vencevnelsen „Nederhalven" er gaaet af Brug,
(i begge Aftryk af Brevet, baade det norske og det svenske Diplomatarium.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
