Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
1344. Junker Erik valgt til Tronfølger.
denne kunde udrede saa hurtigt, Kongen behovcde det, uden at Tredjede
len af alle de Tiender, der laa til Kirkernes Bygning, anviistes den for
det lobende Aar. Men det tor vel ogsaa hende, at Kongen har forbe
redt det nodvendige til det forestaaende Valg af Sonnen Erik til Sve
riges Tronfolger. Thi dette skete endnu i dette Aar d. 6te Decem
ber’) paa et Raadsmode og Retterthing i Uppsala, hvorhen Kongen begav
sig i November Maaned, ledsaget, som det synes, ogsaa af sin Dronning.
Hvorledes forresten Valget skete, om det kun var ved en ny Raadsbestut
ning, eller der virkelig holdtes et Allsherjarthing, hvorved Riget tildom
tes Tronfølgeren, og Folkels Deputerede hyldede ham,, anfores ingensteds;
det skulde dog synes, som om det sidste, om end ikke fuldstændigt,
er steet, da Erik senere paaberaabte sig en saadan Akt, stjont han
rigtignok ikke fsrend langt senere begyndte at fsre Kongenavn Saa
ledes var da omsider denne for begge Riger saa vigtige og skjebnesvangre
Sag bragt paa det Rene, ihvorvel det ej erfares, at den i Acten
af 1343 bebudede Sammenkomst af Mcrnd fra begge Riger fandt
Sted. Det Tillcrg, hvormed Beretningen herom ledsages i en af
de eldre svenske Aarboger, „at fra denne Tid af Splidagtighed ret
begyndte i Sverige", er ikke ganske rigtigt, thi det er uimodsigeligt,
at begge Riger nu virkelig en Tidlang havde Fred, baade hvert iscrr
indvortes, og begge med hinanden indbyrdes. Gemytterne var vir
kelig blevne beroligede, iscer i Norge, hvortil altsaa i Grunden meget li
det udfordredes. Ogsaa med Danmark og Hanse-Sta’derne var der nu
Fred ien Rcekke af Aar. Kong Valdemar gjemte sine ncrste Forsog
paa at gjenerhverve Landskaberne hiinsides Oresund til belejligere Tider,
idet han nu forst og fremst beskæftigede sig med at vinde Derne og Jyl
land tilbage fra de tydske Panthavere, rigtignok for, naar hiin belejligere
Tid kom, og naar han havde befestet sin Magt, at vende sig saa meget
’) vip!. Bv. 3863. 3864, 3865 vise, at der holdtes Raads- eller Hevdingemsde
i Uppsala d. 6te Septbr., og at Erik da tillige der blev valgt, viser Sven
Thuresftns Quittering af samme Dag, der siges at vcere udgivet „in e!ec
tione liiii clomini clei Ai>. Bveoin;". Den 9de og 13de
holdtes, som det sees, Retterthing (Dipl. Bv. 3866, 3867). Vriks Valg den
6te Decbr. omtales og i de visbyffe Minoriters Annaler 80,-. li. Bv, l. 45,
og Bcr. l». v. I. 258, Her staar der . . . n«ti-s vivente electus
est in Bve<?>N", og f«c:tu3 est rex altsaa
antydes «åbenbart, at Eriks Kongetitel kun var tilkommende.
>) Erik skriver i sit Manifest af 18de Oct. 1356 til Sveriges Bisioper, Riddere, Bor
gere og Almue ang. Venedict Algotssen om „Kronen i Sverige, til hvilken vi af
EderS Naader (Bistoperne) ere valgte, og efter al Rigsens gamle Ret med alle
Sveriges Mcends Samtykke ere demte til Konge". (Lagerbrings Bv. !I. II!. 429).
Ellers maa vel en saadan Dom paa en eller anden Maade vcere gaaet forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
