Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 Magnus Eriksftn.
eftertrykkeligere og farligere mod sin forhen altfor megtige Nabo i Nor
den, hvis Velde imidlertid var blevet svekket ved Rigernes Adskillelse og
Familietvist. Og hvad Stcrderne angaar, saa havde de, hvad enten nu
den besluttede Adskillelse egentlig var deres Verk eller ej, eller idetmind
ste befordret og tilskyndet ved deres Paavirkninger, i alle Fald den stsrste
Grund til at glcede sig derover og med Lcengsel imodesee den Tid, da
de tvende Riger virkelig skulde afsondre sig fra hinanden.
35. Begivenheder paa Island og i de svrige Bilande eller Skatlande.
Vi have nu fulgt Norges og tildeels det dermed forenede Sveriges
verlende Skjebne under den urolige Tid, som hengik, siden Kong Mag
nus havde tiltraadt- Regjeringen, og indtil det blev bestemt ved Mes
Overlceg mellem Konge og Folk i begge Riger, at disse til en bestemt
Tid igjen skulde skilles fra hinanden. Det bliver nu nodvendigt ogsaa
at kaste et Tilbageblik paa Bilandenes eller de saakaldte Skatlandes Til
stand og de i dem forefaldne Tildragelser. Her msder os fsrst Island.
Men det gjelder fremdeles, hvad vi tidligere have yttret, at der her nu,
siden Islamdingerne havde faaet Foreningsaktens Artikler bekrcrftede, ikke
indtraf stort af Betydenheo. Forholdet til Norge gav ej langer Anled
ning til Strid, og hvorvel der unegteligt hyppigt forefaldt Voldsomheder og
Lovovertrædelser idetmindste ere mange saadanne optegnede ide is
landske Aarbsger saa medforte de dog ikke saadanne indgribende Fa
miliefader, som i den gamle Frihedstid ; de havde somoftest blot og bart privat
Charakter, blev snart straffede eller hindrede, og de deraf opstaaede Ue
nigheder bilagte. 2)e kongelige Embedsmand herskede med veldig Haand,
man vante sig mere og mere til at beje sig under Kongemagten og finde
sig i dens Indgriben i alle offentlige Forhold ; det politiske Liv uddsde
ncrsten ganske, og de kirkelige Begivenheder ere nersten de eneste, som i
en lang Ncekke af Aar paa Island spilte nogen egentlig Rolle. Hvad
man ej kan andet end finde paafaldende, er den hyppige Verling af Lag
mwnd, som sees at have fundet Sted. Vel vexlede ogsaa Lagmcrndene
hyppigt i Norge, men neppe saaledes som paa Island Her var det
’) See herom isccr LagmandsreNen i I. Signrdsssns t»! ok
loFM3nna i „83ln UI
hyppige Verling egentlig allerede begyndte i Lovsigemcrndenes Tid, da Be
vægelserne i Anledning af Kong Haakon Haakonssons Bestræbelser for at
underlegge sig Island var blevne ftlelige. Fra 927 til 1231, da Snorre
Sturlassens anden Lovsaga ophorte, var der 30 Lovsigcmcrnd i 314 Aar,
altsaa gjennemsnitlig een i 10 Aar. Fra 1231 til 1271, da Lovsigemamdene
ophorte, var der tolv i4O Aar, altsaa gjennemsnitlig 1 i 3 Aar. Fra 1272
til 1351 var der paa Nord- og Vestlandet 11 Lagmcend i 80 Aar, altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
