- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
312

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Magnus Erlksssn.
Felgen er, at de enten altfor seent kunne tiltmde Tilbagereisen, eller
og at de, som kun havde tcenkt at tilbringe een Vinter hos Eder, maa
tilbringe to. Da dette ej kan tilstedes, bestemme vi herved, at I hvert
Aar inden Olafsvake fyrre stal have betalt hvad I skylde de Frem
mede, i modsat Fald stulle I udrede en Bod af 24 Alen for hvert
Hundrede, halvt til os og halvt til Creditor. Skeer Betaling heller
ikke til den Dag, og Creditor klager, stal Sysselmanden eller hans
Ombudsmand med fire andre af ham selv valgte gode Mcrnd uden fore
gaaende Ssgsmaal og Dom af Skyldnerens Gods udtage og tilveje
bringe Vetalingssummen med oplobne Omkostninger, og dertil en Mark,
halvt til os og halvt til Creditor. Undlade Sysselmandene, eller deres
Ombudsnmnd dette, da stulle de miste Syslen og alle andre Veitsler,
de maatte have fra os, samt vcrre forvissede om vor fulde Unaade ’).
Formodentlig maa denne Paamindelse have hjulpet, siden vi virkelig see
Skibe fra Norge hyppigere ankomme til Island, end fsr. Drottseten
og de svrige verdslige og geistlige Magthavere var vel tillige saa meget
mere interesserede i denne Sag, som idetmindste mange af dem havde
Skibe, der foor paa Island. Man seer saaledes, at Hr. Erling ejede
„et Islandfar", at ligeledes Biskop Haakon ejrde en „Busse", hvormed
Biskop lon kom fra Island 1338, af andre Skibe ncrvnes „Stedje
kollen", der upaatvivleligt hsrte hjemme paa Stedje i Sogn, Lysebussen,
der maa have tilhort Lysekloster, Agvaldsnesbussen, Postolasuden, der
sandsynligviis tilhorte Capitlet ved Apostelkirken i Bergen. Naar saa
mange Skibe findes navngivne, er man berettiget til at slutte, at der
blandt dem, der ej udtrykkeligt noevnes, ogsaa har vcrret mange andre,
som tilhsrte Stormcrnd i Norge Endvidere tales der om Islands
farere i Throndhjem, der ved en Dom af 1341 udtrykkeligt forpligtedes
til at yde Tiende af Skreid, Tran og Svovl
De mange Afskrifter, der fra denne Tid findes af Sagaer og andre
eldre Verker, viser, at Interessen for den fedrelandste Literatur og Hi
storie som overhoved for Videnskabelighed i Almindelighed endnu var ret
levende hos Islcendingerne, om det end maa erkjendes, at denne Inter
esse mere viste sig i Vedligeholdelsen og Afskrivningen af hvad man alle
’) Thormod TorvessenS Nist, IVorv. IV. 5, ,459. Her angives ikke Datum og
Udstedelses-Sted, men der siges kun i Korthed, at Forordningen er af Aaret
1331, hvilket i sig selv er meget sandsynligt, siden Paal Cantsler udtrykke
ligt ncrvnes. Vrevet er strevet af Paal Klerk, Det er endnu ikke udgivet
paa Norst, og kjendes derfor ncesien alene af Th. Torvessgns latinske Paravhrase.
’) See om Hr, Erlings Skib Munkelivsbogen S. 66, om de evrige Annalerne
ved 1335, 1343, samt det ovenfor anfsrte Brev fra Aistop Haakon til Sira
Arne af ste Dec. 1338,
>) See vip!. U. 11, 225. Den ene af disse var fra Leren, den anden fra Selbo.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free