Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
1336-44 Strid mel. Nid. og Upps. Erkebisioper oin Olafsssatten.
saa lcrnge Erkebissop Paal selv ikke anforte bestemtere Facta, gav ogsaa
kun en i almindelige Udtryk affattet Formaning til alle sande Ehristne i
hvilkensomhelst Stilling, at de ikke maatte afholde nogensomhelst fra at
bringe sit Offer eller betale sin Mlse tI den ncrvnte Helgen og
Kirke efter Behag ’). Men det er tydeligt nok, at en saadan Bulle
ingen synderlig Virkning kunde gjore, thi de, der varetog den uppsalfle
Kirkes Tarv, behovede alene at paastaa, at de ikke forholdt Nidaroos
Kirke noget af hvad der med Rette tilkom den. Sagen synes derfor en
Tidlang at have staaet hen, idetmindste borer man ikke noget derom, for
end efterat den driftige Heming, forhen Provst i Vesteraas, var bleven Erke
biskop i Uppsala (15de Nov. 1342) og med stor Iver havde begyndt
at tage sig af sin Grkestols og sin Dioceses Anliggender. Omtrent et
Aars Tid efter hans Tilbagekomst til Sverige tilskrev Erkebiskop Paal
ham (d. 25de Marts 1344) et Brev om den samme Sag, i hvilket han
vel udtrykte sig med al mulig Hoflighed og i en langt mere umådeholden
Tone, end han maa have skrevet til Paven, men dog saaledes, at han
tydeligt gav sin Hensigt tilkjende at forsoge Rettergang, hvis man ej
rettede paa, hvad han klagede over. Han begyndte med at tilkende
give ham sin Glcrde over hans Udnævnelse, siden han da ogsaa i alle
Fald skriftligt kunde henvende sig til ham om Forholdsregler mod
hvad flere uppsalfle Geistlige og tillige nogle Lcrgfolk, ifolge nogle til
Nidaroos ankomne Pilegrimers Forklaring, tog sig for til Skade for
St. Olaf og hans Kirke, men som han nok kunde begribe, at Erke
biskop Heming selv hverken vidste noget om, eller, om han vidste det,
vilde bifalde, nemlig, at Merne af den ovennævnte Olafsflat blev tvungne
til at afgive den til nogle nys oprettede Altarer og Billeder i Uppsalas
Kathedralkirke. Han bad ham at holde disse sine Undergivnes Havesyge
i Tomme og ikke tillade, at de Svenske, der snflede at valfarte eller
skatte til St. Olafs Skriin i Nidaroos, hindredes heri af Klerker eller
Lcrgmcend af hans Provinds; han haabede, at Heming vilde opfylde
denne Anmodning, da han saa nodigt vilde gaa til Proces o. s. v.
Ogsaa Capitlet i Nidaroos tilskrev samtidigt det uppsalfle Capitel om den
samme Sag og formodentlig omtrent ide samme Udtryks. Saavel
Erkebiskop Heming som Capitlet svarede, det fsrste den 22de og Capitlet
den 21de April. Heming udviklede med megen Klarhed, at Erkebiskop
Paal svcevede i en Vildfarelse. Om Nogen erklcrrede, at han vilde he
dre en vis navngiven Helgen med en Gave, saa fulgte jo ikke deraf, at
’) Nipl. n. I. 235. Nip!. Bv, 3183.
2) vipl. IV. 111. 222. vipl. Bv. 3769.
’) Dette sees deraf, at det uppsalfle Capitel i sit Svar omtaler Skrivelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
