Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
1334—5344. lemtelands kirkelige Forhold.
ende Vonder Virket ned igjen nogen Tid efter, uanseet at Erkebiskopen
strar efter sin Hjemkomst til Uppsala havde udtaget kongeligt Vernebrev
derpaa ’). Derfor gik der nu en haard Dom over de stakkels Bonder,
da Erkebiskopen atter, i Februar 1341, var paa Visitats i de Egne.
Han gjorde Sagen anhcrngig for Sysselmanden Arne Gjavvaldsson og
Lagmanden Arne Helgesson, der indstevnte de Skyldige til Kirkestuen
paa Ravund for at underkastes Forhor og lide Dom. Her blev da
forst Kongens Vernebrev oplcest, siden blev de Skyldige tilspurte, om de
kunde sige noget til sit Forsvar, men de svarede kun, at Nod og Sult
hqvde drevet dem til, som det heed, at stevne Virket bort, det vil sige, at
stevne Ejeren eller hans Fuldmegtig til at skaffe det bort under en vis
Tid, og, naar han undlod at efterkomme denne Stevning. da at gjore det selv.
Men Erkebiskopen paastod, at hans Virke flet ikke havde skadet deres Fiste,
og at de tidligere skulde have ovet samme Herverk mod Erkebiskop Olaf, som
dog havde eftergivet dem sin Net. Saamegetmere cestcde han nu Dom
over dem; Bonderne tabte Modet og gav Sagen i Kongens og hans
Vold, og Arne Lagmand domte nu enhver af de Skyldige til en Bod
af 1 Mk. samt Avindsbod m. m. -). Af hele Forhandlingen faar man
det Indtryk, at Erkebiskopen vel havde den strenge Net paa sin Side,
men at Bonderne dog var bleven noget haardt behandlede, ligesom han
og overhoved synes at have vcrret en skarp og trcettekjcer Mand, thi ni
sten hans hele Embedstid optoges af forskjellige Tretter, iscrr med Mi
noriterne.
Om Biskop Hallvard i Hamar veed man ikke stort mere, end hvad
der allerede er ncevnt, fornemmelig hans Forhandlinger med Ulf Sares
son, der lcerer os ham at kjende som en streng og fordringsfuld Prcrlat.
Det samme synes ogsaa at maatte kunne siges om Biskop Erik af Sta’
vanger, idetmindste naar vi stal domme efter hans Tvist med Abbeden
paa Utstein, hvor han vel havde en haard Hals at strides med, men hvor
ogsaa han selv gik meget heftigt og uforsonligt til Verks. Biskop Sa
lomon i Oslo synes, efter alt, hvad man erfarer om ham, at domme,
at have vceret en stille, godmodig Mand, som ikke synderligt tog Deel i
de politiske Begivenheder, og heller ikke betragtedes som videre duelig der
Olaf, at han paa egne og Medejer Johan Ingemarsssns Vegne er kommen
overeens med Naboen Thorvalde paa Fors om, at han stal have Halvparten
med dem af den gamle Fiskebygning, og Fjerdedelen af den nye. Siden ud
stedte Johan Ingemarsftn et Brev af 23de Mal s. A., hvorved han aldeles
overlod Erkebiskopen hele Fiskeriet i Ravund med ’/a i Fors imod andre
Godtgjsrelser. (vip!. Bv. 2050).
’) Nip!. Bv. 3148.
’) vip!. Norv. 111. 205. vip!. Bv. 3542.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
