- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
343

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343
1331-1344. Kongens Forhold til Curien.
eller Norge, maa man formode, at der har foresvævet ham eller rettere
hans Cantsler en uklar Forestilling om Kongens Moder, Hertuginde
Ingeborg, og hendes Cousine af samme Navn. Hvorledes det ittc lyk
kedes Kongen af den samvittighedsfulde Venedict XII at faa officiel Be
kræftelse paa sin Erhvervelse af Skaane, er allerede viist, stjont Erhver
velsen eller Landskabets Forening med Sverige forovrigt i Gjerningen
erkjendtlsV). Men efter Venedict, der dode 25de April 1342, fremstod
(7de Mai) den mindre nojercgnende, verdenskloge Clemens den 6te
(egentlig Peter Noger, Erkebiskop af Nouen, siden Cardinalpresbytcr til
St. Nereus ogAchilleus).- han var, som vi i det folgende villeste, mere
rede til at imodekomme Kongens Onskcr i dette Stykke end Formanden,
og han viste ham overhoved ligefra sin Ophsjelse af megen Mest, hvilken
rigtignok ogsaa Magnus crrligt fortjente ved sin - efter de Tiders Be
greber—udmcrkede kirkelige Iver. Vi finde saaledes, at Paven allerede
strar Aaret efter sin Ophoielse, da Biskop Peter i Linksping, som
havde va-ret ved Curien, skulde drage hjem, medgav denne flere Breve,
daterede 24de Juli 1343, nemlig et, hvorved han bevilgede Indulgenser
for Kongens Capel i Stockholm Slot-), og paa Kong Magnus’s og
Dronning Blanches Ansogning fastsatte hundrede Dages Psnitens-Aslad
for alle dem, der indfandt sig ved Gudstjeneste og Prcdiken i deres
et andet, hvorved han, som det allerede ovenfor er be
rettet, bekrcrftede Kongens Stiftelse af Predikerklostret i Stockholm, og et
tredie, indeholdende faderlige Formaninger til altid at have Gud
for Oje, altid at overholde Net og Retfærdighed, hindre Vold og Uret,
og fremfor Alt at hedre Kirker og Geistlige og beskytte dem mod Over
last. Paven yttrede ogsaa, at der tidligere ved Eurien havde vcrret nogen
Indsigelse mod de af Kongen brugte Indsegl (formodentlig fordi man ej
kunde begribe, hvorfor Kongen brugte to forskjellige Segl, et for Sve
rige og et for Norge), men at Paven selv var fuldkommen underrettet
om Sammenhængen og fandt alt i sin Ordens, Kongen synes iscer
med stor Iver at have omfattet den svenske Nationalhelgen St. Eriks
Minde. Blandt de Helgener, paa hvis Dage hiin Indulgens til Bedste
for Kongens Eapel i Stockholm fastsattes, ncevnes ncestefter Jomfru
Maria og Johannes den Dsber allerfsrst St. Erik, derpaa St. Olaf
og i Mariekirken i Oslo , der nu vel kunde betragtes som Kongens for
nemste Capel i Norge, paabed han fra Kalmar den 48de Januar 1343
udtrykkeligt Hsitideligholdelsen af St. Eriks-Dagen, den 18de Mai, som
>) Nemlig idet Paverne henvendte sig til Magnus i Anliggender, vedkommende
Lunds Erkestol, f. Cr. ved Erlebissops-Udncevnelser, o. a. d.
2) «VFLLt. Clemens VI. NN. 11. I. 3. t’. 265 en. 1271.
") Sammesteds, f. 208 op. 1064.
") Arev af 24de Juli 1343, KF. demens VI. an. 11. fol. 367, ep. 206.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free