Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
1335—1345, Om Reservationer og Provisioner.
bortlovede unavngivne, endnu ikke ledige Beneficier, idet de i Provisions-
Bullen kun betegnede dem som „det fsrste ledigblivende Beneficium, i N.
N. Viskopsdsmme af N. N. Indtcegt." Og dermed gik man heel
stjodeslost til Verks; man undcrssgte neppe, om der virkelig sandtes saa
mange Beneficier, som man bortgav, og stundom forekomme Erempler
paa, at eet og samme Beneficium bortlovcdes til to forskjellige Personer,
som saaledes kom op at strides derom. Alt dette tjente, som det let vil
indsees, i Lcrngden kun til at nedsette den hele Geistlighed i Folkenes
Ojne, og til at vcekke Uvilje mod Curien selv, da det var naturligt, at
de braveste og retstafneste Geistlige, som mest afholdt sig fra al flig Kry’
ben og Daarlighed, men som derfor ogsaa tilsidesattes for mindre verdige
Subjekter, havde stsrst Indflydelse paa deres Omgivelser og Sognefolk,
hos hvilke derved mere og mere etslags Oppositions-Aand mod Curien
og dens Indflydelse maatte fremavles. Det er derfor ogsaa aabenbart,
at Spirerne til den Uvilje mod Pavedsmmet, der ved Reformationen
pludseligt gav sig saa almindeligt tilkjende, og uden hvilken Reformations
verket ej vilde kunne haft Fremgang, allerede var lagte ved de fsrste
avignonske Pavers ukloge Indgriben i de rette Dioccsaners og geistlige
Zocal-Autoriteters Virksomhed.
Det faldt da af sig selv, at Curien fra hiin Tid bestormedes med
Ansogninger om Beneficier og andre Fordele, deels af Vedkommende selv,
som onstede dem, deels af deres Beskyttere og Velyndere. Der sogtes
saaledes ej alene om at faa Beneficier eller Exspectancer paa bestemte eller
übestemte Embeder, men om Tilladelse til at combinere flere, om de endog
var langt fraliggende fra hinanden, om at kunne hceve Indtægterne, uagtet
fravcerende, o. s. v. Men det maa overhoved ansees som et godt Tegn
paa den norske Geistligheds Vravhed, at man i det Hele taget finder faa
Anssgninger fra og Provisioner for dens underordnede Medlemmer, medens
man derimod finder temmelig mange vedkommende den svenske og danske
Geistlighed. Herved kommer det dog vel noget i Betragtning, at de
norske Beneficier neppe attraaedes meget af Fremmede iscer da man
finder, at den Forkærlighed for Modersmaalet, der altid har udmerket
Nordmanna-Stammen, og som har frembragt baade de norsk-islandske
Sagaer og den overvettes Masse af norske Diplomer, der endnu findes
i Landet at den ogsaa i hine Tider med Hensyn til Bescettelsen af
geistlige Embeder har gjort sig gjeloende med en Magt, som ikke engang
Curien vovede at trodse, idet den idetmindste enkelte Gange, og maaflee
’) Hertil kommer nu vistnok ogsaa, at da Norge laa saa langt borte fra Pavens
Seede, hcrndte det sjeldnere, at «orsse Geistlige dpde ved Curien, hvoraf da
igjen fulgte, at Paven sjeldnere havde norsie Beneficier at bortgive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
