Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Magnus Eriksson.
endog sedvanligviis, gjorde det til Betingelse for de Fremmede, der fik
geistlige Beneficier i Norge, at de skulde kunne tale Landets Sprog/).
Men hvor liden Bestred man ved Curien ofte vidste om Norge og dets
Anliggender, derom vidner iøjnefaldende og paa en ncesten lojerlig Maade,
hvad Pave Clemens den 6te selv tilfojede sin Bevilgelse af den ovenfor
omtalte Anssgning fra Presten Ivar Vaardsssn om et Beneficium i
Bergens By eller Bistopsdsmme ; han tilfojede nemlig ! „det stee efter
Mark eller Gylden eller Pund, saaledes som Skik og Brug er i det
Biskopsdemme, hvilket vi ellers ikke have hort omtale". Brevet er
dateret den Bde Marts 1344, ikke fuldt to Nar efterat Clemens var
bleven Pave, altsaa vidste han indtil da intet om, at et Bistopsdsmme af
Navnet „Bergen" var til ! Kong Magnus selv ansogte temmelig flittigt om
Beneficier for sine geistlige Wdlinger, og det ej alene inden sine egne
Besiddelser, men ogsaa udenfor disse. Saaledes anholdt han i 1344 om,
at en Prest i Lund maatte faa et Canonicat i Roeskilde, og dette bevil
gedes, som det synes, uden Vanskelighed. Te norske Geistlige, der i
’) Nødvendigheden af, at de ved norske Parochialklrker ansatte Prester skulde kunne
tale Landets Sprog, udtales allerede temmeligt sterkt i Laurentius’s Saga,
(Cap. 11) hvor lon Flceming, Erkebiskop lerunds hejre Haand (s. o. IV.
2. S. 304) anmodede Laurentius Kalfssen om at bede Erkebiskopen overdrage
ham den ledige Marieklrke i Nidaroos. Laurentius svarede dertil: „hvorledes
skulde det kunne stee, da I ej kan Norsk?" „Jeg kan saameget jeg behover",
sagde lon, „og som det paaligger mig at tale". „Lad os da probere", siger
L., „og antage, at Faste-Indgangen var kommen, da har I jo at tale for
Eders Sognefolk om, hvorledes Langefasten skal holdes". „Paa denne Maade",
siger I.: „nu er Komin lerilin, Kvern m?,nn Kristin Komi til IlirKju,
sin» «Kritin, Knit Konu «inni, muk, enssi,, snlck, nonne »„Meit
«tomine?" (3: Nu er Langefasten kommen, huer Christen komme til Kirke, gjere
sin Skrift, afholde sig fra sin Kone, gjere ingen Ustyr er det ikke til
strækkeligt, min Herre?) Men Altsammen vrimler af Sprogfejl; lentin, det
endnu i England brugelige lent, kjendes ej i Norsk; istedetfor Irveir m<,Ki’
sagde I. Kvern innnn, istedetfor «Kriot sagde han sliiilin, Talemaaden li«Bta
burlkonu «inni, bortkaste sin Kone. rober ligeledes Udlcendingen. Laurentius
lo og sagde.’ „ikke skjenner Folket, hvad bentin er". I de pavelige Regester
sindes blandt Provisionsbrevene til norske Beneficier idetmindste to, hvvorved
det udtrykkelig er gjort til Betingelse, at Ccindidaten k anLcmoets Sprog, en
Betingelse, som aldrig vides at have vceret opstillet i Provisioner til Bene
ficier i andre Lande, og som derfor maa vcere en ludremmelse, gjort det norske
Folks Fordringer og den i Landet hersiende Opinion. Det ene Brev er af
18de Januar 1375, hvorved en Geistlig fra Eamins Diecese i Pomern faar
tt Eanonicat og en Prcebende i Nidaroos Okni tne. XI. I. 26.
»NN. V. l, 199), det andet af 28de August 1376, hvorved en Geistlig fra
Hamar faar et Eanonicat og en Prcebende i Oslo, og hvor Betingelsen egent
lig synes at vcere overftedig, saaat den Omstcendighed, at den dog er kommen
ind, vidner om, at man har anseet den for courant t norsie ProvisionSbreve.
(LuII. ckvors. «rossvr. XI. »nn. VI. I. I. 5 344).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
