Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
1335-4344. Provisioner. Afgifter til Pavestolen.
Lebet af Aarene 1323—1345 vides at have faaet slige overordentlige
Provisionsbreve paa ringere Beneficier, var Erkeprcsten Thorkell Mattul
i Oslo, der paa Grund af hans Embeds ringe Indtcrgter(kunlo Mark
Sslv aarligt) fik Exspectance paa Haugs Kirke paa Ver, Klerken Thore
Breid, der samtidigt fik Exspectance paa et Canonicat i Oslo ; Chors
broderen sammesteds, Thore Hallvardsfrcrnde, som i 1329 fik Exspectance
paa fsrste ledigtblivende Sognekald i Oslo’s Tiocese, den foromtalte
ortnoiske Chorsbroder Engelbert Lyning, der samtidigt fik et Canonicat
og en Prcrbcnde i Katanes Tiocesc ; den osloiske Chorsbroder Thorstein
Kunpe, Prest ved Lanrentii Kirke i Oslo, som paa Erkebiskop Paals
Anbefaling fik et Canonicat i Nidaroos; Brynjulf Haraldsssn, Biskop
Hallvards Framde, Ehorsbroder i Nidaroos og Hamar, der i 1342,
da han af Viskopen var sendt til Curien, fik et Canonicat og en Prcr
bende i Nidaroos ; Thore Guthormsssn, Chorsbrodcr i Oslo, der lige
ledes i 1342 fik det orknoiste Canonicat, som Erkebiskop Paal havde
haft, og den foromtalte Ivar Baardsson, der i 1344 fik Exspectance paa
et eller andet Beneficium, som ellers skulde bortgives af Biskopen.
Tette var visselig ikke meget i Sammenligning med de odsle Uddelinger
af Beneficier og Exspectance paa Beneficier, der skete paa andre Steder,
og som have givet Anledning til, at de pavelige Regester fra Johannes den
22de af svulme op til en uendelig Masse, idet Indholdet hovedsageligt
er Provisionsbuller.
Vi have ovenfor seet saavel de overordentlige, som de regelmcessige
Afgifter, hvilke deels det hele Land, deels Gejstligheden havde’ at udrede
til Pavestolen. Til de fsrste hore de til forskjellige Tider paalagte Tien
der af geistlige Gmbedsindtcegter, som Sexaarstienden, Treaarstienden,
lorsalahjelpen o. s. v. ; til de sidste fornemmelig Rumastatten eller Pe
terspeningen, der rammede det hele Land, og for Geistlighedens Ved
kommende Annaterne, og ved en Erkebiftops Udncevnelse Pallirhjelpen,
hvis Stsrrelse for Norge ikke kjendes, men som man veed var overmaaoe
stor og betyngende. Desforuden var den Forpligtelse, som Erkebiskoperne
og, efter at Provisionen blev sedvanlig, ogsaa Bistoperne havde til i visse
Mellemrum at bessge Curien personligt eller ved Fuldmegtig, i og for
sig en Skatlcegning, hvortil kom, at det var temmelig sedvanligt, at der
ved den Lejlighed gaves en frivillig Oblation eller Gave, og at denne ej
var übetydelig, sees deraf, at den samlede Indtcegt deraf fra hele den
romersk-katholste Christenhed i et paveligt Kammer-Regnstab for 1356
ansattes til over 19140 Guldgylden for det forlsbne Aar alene ’). Ende
’) Regnskab, aflagt af den pavelige Skatmester Reginald, Viffop af Palentia, med
pavelig Approbation af 29de Mai 1356, i epislol. lnnoc. VI. un. 4! 515.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
