Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Magnus Eriksson.
nem, og om hvilke Brevskaberne neppe engang tale ; men de flog sig dog
igjennem. Folkemængden kan endnu ikke i de enkelte Bygder have vant
for stor i Forhold til Nceringskilderne; Fordringerne vare endnu ej saa
store, Fcrdrift og Jagt udgjorde dengang en vigtigere Næringsvej end
Agerbrug, og i de store, da kun lidet udhuggede Skove saavelsom de
vidtstrakte Almenninger var der Grcrsningsland nok for Kvceget, og riig
Anledning til Jagt og Fifleri. Trcelasten var endnu ikke saa omspurgt,
at der kunde vcere synderlig Tanke om at spare paa Skovene, og det
nødvendige Tommer til Husebygning og Ved til at brcrnde kunde vist
derfor endog den fattige Huusmand faa uden fslelig Bekostning. At
Fædriften maa have spillet en betydelig Rolle, sees iscer deraf, at Smpr
var en Hoved-Udforsels-Artikel, som fornemmelig Tydflerne ssgte at faa
opkjobt, saaledes at Kongen endog ansaa det nsdvendigt ved flere For
ordninger at sette en Skranke for den altfor rivende Udfsrsel’). Ved
Siden af Smor ncevnes sedvanligviis Skreid som den anden Hoved-
Artikel. Samtlige courante Uoforsels-Artikler angives i den tidligere
omtalte Toldtarif af 1316, som Kong Haakon fastsatte, nemlig Smsr,
Skreid, Tran, Rav, Rekling, Hvalspek, Byg, Kjod, andre Madvarer,
Bukkeskind, Orehuder, Maardstind, Salt, Nodder, Tjcere, Dyreflind,
Sa’lstind, Bcrverflind, Ncevestind, Lammeskind, andre Smaaflind, Oter
stind, Gaupestind, Hvalrostcender, Vaadmaal, Uldgarn, Kvade, Farve
mose og Svovel"). Te to sidste Artikler, saavelsom tildeels Skreid og
Vaadmaal, var nu vel islandske Varer, medens Hvalrostcender, Tran,
Sclhundflind m. m. mcest kom fra Grsnland ; men de ovrige, der kunde
ansees som egentlig norfle, vise noksom, hvor overvejende en Rolle Fcr
drift, Jagt og Fifleri maa have spillet blandt det norfle Folks Næ
ringsveje. Desto merkeligere er det at see Byg, eller, som det kaldtes.
Korn, figurere blandt disse Udfsrselsartikler ; men Tingen er vistnok den,
at Brugen af Korn som Fsdemiddel paa de Tider endnu ikke var saa
hyppig blandt Almuen, som den senere er bleven. Skreiden spillede
sandsynligviis, som endnu i enkelte Fiflebygder og paa Island, en stsrre
Rolle end nuomstunder og traadte tildeels i Vrsdets Sted, saa at Kornets
eller Byggets fornemste Brug vel var dcels til ølbrygning, deels til Grod ;
de fornemmere Klasser, hos hvem Brsdet var almindeligt, brugte vel
dertil for det meste udenlands fra indfsrte Kornvarer, Rug og Hvedes.
’) See forst og fremst Toldanordningen af 1316, N. gl. L. 111. 318, og K. Mag
nus og Drotsetens Anordning af 9de Aug, 1331 om Udåndingers Handel og
Liggetid i Kjobstederne.
Norges gl. Love, 111. No. 47,
s) I Kongespejlet meldes der om Grenlands Indbyggere af norsi-islandsk Her
komst, at kun de fcrrreste af dem endog havde sort Brsd; de anvendte natur«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
