- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Hovedafdeling. Unionsperioden. Første Deel /
359

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359
— 1344. Lurus og Pragt hos de Fornemme.
Hvidviin, I Anker Nodviin,,<w 1 Anker Nbinstviin’). Paa
lignende Maade har der upaatvivlelig varet bevertet i de store Liigferder,
der i Norge fandt Sted f, Er. efter Hr. Hafthor Jonsson, Hr. Sigurd
lodgeirsson, Hr. Finn Agmundsson, o. fl. (see nedenfor). Blandt de
Sager, der forefandtes paa Baagahuus Slot, da der i 1340, som ovenfor
navnt, blev optaget Inventarium derover, fandtes 8 Dunker Niis, 1 Fad
Olje, 4 Kurve Rosiner, N Sak Kummen, 37 Pund Peber, I.°U Pund
Kaneel, 8 Pund Eubeber, 5 Pund Ingefar, > Pund Muskatblomme,
I Skaal Dberiak, 1 Skaal Latverge-). At slige Luxusartikler fandtes i
de aller Fornemstes Gjemmer, var forresten bvad man kunde vente, men
et besynderligt Indtryk gjor det at see, at endog Presternc paa Landet
maatte have deslige Sager til Biskopens og hans Folks Underholdning
paa Visitatserne. Dette erfares af det allerede ovenfor (S. 351) omtalte Re
gulativ for, hvad Presterne i Fjordene og Sogn havde at svare Biskopen
i Kosthold, naar han visiterede. Overalt skulde der foruden det simple inden
landske Ol eller Mungaat og den behorige Stavbursmad ydes en ikke
ringe Qvantitct tydst Ol eller Bjor, Viin, Speeerier, tildeels ogsaa
Hvedemel). Det er saaledes aabenbart, at fremmed Lurus havde
trangt temmelig langt ned i Folket. Klædedragten og Husenes indre
Udstyr lader og til at have varet temmelig kostbar blandt de Fornemmere
og ei have staaet tilbage for hvad der samtidigt var brugeligt i Udlandet.
Isar synes man at have haft en vis Rigdom paa massive Smykker og
Solvtoj, hvorvel ej af det nu brugelig Slags, da Knive, Gaster og
Skeer kun spillede en ringe Rolle og fandtes i übetydeligt Antal, efter
som Enhver selv plejede at medbringe dem. I hiint Inventarium over
Kongens Losore paa Baagahuus opregnes 4 Guldringe, hvoraf 2 have
tilhort Kong Sverre, 1 Solvbelte, 6 Solvbelter, 2 store Solvbetten,
1 Dyrshorn med Solvbeslag og Laag, 10 forgyldte, 4 ikke forgyldte
Solvsteer, 1 Kar af Solv, 5 Par Brodknive, 1 kongeligt Scepter med
en Rigsvaand i 5 1 Guldbeger med Saphir til Kongens Guld
flaske, et Elfenbens Skakspil, en heel Deel Bordduge og Dakketoj af
forskjelligt Stof, 56 Puder, endeel Boger, en heel Deel forskjellige
Hjelme, Sadler, Harnisk, Pandser, Skjolde o. s. v., et Sverd med
Krystal, et andet lidet Sverd, solvvundet, flere norske og svenske Ban
nere af Silke, Sai og andetslags Stof, endeel Pelsverk, Kladnings
>) vipl. Bv. No. 2660.
’) vipl. n. 111. No, 202. vipl. Bv. 3484.
2) Udg. af Bergens Kalvskind S. 88.
Her synes „Rigsvaand" ej at vcrre det samme som Scepteret selv, men en
dette.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:56:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/2-1/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free