Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 Magnus Eriksftn.
samme, til Predikebrodrene i Oslo 2 Mk. P
. og z Pd. Vox, til Mi
noriterne det samme, til Korskirken, Clemenskirken, Nikolaskirken og
Laurcntii Kirke hver 2 Or. P
. og 2 Mk. Vox, samt desforuden til
Hospitalet ved den sidste en Sttng; til Marickirken i Kongshelle 4
Kser; til de trende Kirker i Konghelle 3 Pd. Vox og hver 4 Sh. En
gelsk. Til Paal Erkeprest i Oslo nogle Bsger, til sin Frcende Grik
Geirmund Deeretet, til Paal Kantster en Guldring med Sapbir, der havde
tilhort Hr. Thorvard, til Hr. Ivar Agmundsson en anden Ring med Sa
phir; tilHr. .Thorgeir et udgraveret Solvbelte, til Abbeden i Dragsmark
et hvidt Hynde og en bvid Hovedpude, til Prior Arne i Kastelleklostrct
en Selv-Rose, til Sira Nikolas et Skakspil; til flere andre Geistlige
forskjellige Klædningsstykker ; til sin Broderssn Sigurd en sort Ganger,
Plade og Staalhandsker (som den geistlige Mand altsaa maa have ejet)
til en Frcrnde og en Sven sit Skib, kaldet Dragsmarken, med Raa og
Redstab, o. s. v.°) -Flere lignende Gxempler paa Velstand og rigt
Indbo hos de Fornemmere kunde anfsres, men disse ere allerede til
strekkelige.
Blandt Folk, der var saa rige og kunde omgive sig med saa megen
Luxus, er det klart, at Levcmaaden, Omgangstonen i Forlystelser ikke
kunne have vcrrct synderlig forskjellig fra hvad der var det sedvanlige
andensteds i Nordeuropa. Saaledes f. Ex. hos Hr. Erling Vidkunns
sen, hos Agmundsssnnerne, Hafthorssonnerne, og de ovrige Familier i
samme Stilling. Blandt deres Forlystelser indtog vel de litercrre endnu
en Plads, men flere Omstændigheder tyde hen paa, at den Interesse,
man tidligere havde fuudct ved Beretningerne om Forfedrcnes Bedrifter
nu for en stor Deel havde tabt sig og veget Pladsen for de Tiders
Modeliteratur, de nordmannist-franste Bearbeidelser af Sagnene om Kong
Artus og Ridderne ved det runde Bord, en Litcratur, der allerede for
et Aarhundrede tilbage var bleven bekjendt i Landet, men dog saaledes,
at dens Frembringelser kun nodes i Oversettelser paa Landets egne
Sprog, som derved ikke tog nogen Skade, men snarere bearbeidedes mere
end forhen, saa at det i denne Retning endog opnaaede en vis egen
Classicitet. Men strax Dronning Guphemia havde begyndt at slaa Vrag
paa de norske Oversettelser og derimod foranstaltet franske Oversettelser
i Vers, lige de franske Bearbeidelser selv, synes dette Slags Litera
’) Nf den Omstcrndighed, at hans Skib heed Dragsmarken, altsaa var fra
Dragsmark (ligesom et cldre Skib af samme Naun i K. Haakon Haakonssons
Tid, see ovf. IV. I. S. 92), samt ligeledes at han foruden Kirkerne og Klo
strene i Oslo ogsaa betcrnfte Kirker og Klostre i Konghelle, skulde man flntte,
at han herte hjemme i Eluesyssel, maasiee endog opholdt sig der, medens
han gjorde sit Testamente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
