Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Magnus Ertfssen.
blev overhoved mere uordentligt skrevet, de faste Regler tilsidesattes,
Dialecterne gjorde sig mere gjeldende, og Sproget selv kom saaledes som
oftest til at vcette Indtrykket af at vcrre blot og bart Almuesprog, idet
det savnede den Fasthed og Conseqvens i Former, der betegner et dyr
ket og velordnet Skriftsprog. Dette gav igjen maastee de mere Forfinede
saameget stsrre idetmindste tilsyneladende Net til at oversee det som sim
pelt og bondeagtigt, og til at foretrcrtte Mode-Hofsproget, det svenske,
som derfor nu mere og mere kunde siges at blive det herskende i de hojeste
Kredse, idetmindste som Skriftsprogs Tog maa det indrsmmes, at i
egentlige offentlige Documenter, der udgik fra Regjeringen, overholdtes
endnu saavidt muligt norsk Skrivemaade ug norske Vendinger ; enkelte af
de kongelige Secretasrer udmerke sig endog meget fordeelagtigt i saa Hen
seende, og man kan endog langt nede i Aarhundredet sinde Kongebreve,
der i Reenhed ej give dem fra Aarhundredets Begyndelse noget efter.
Men dette var rigtignok medens Norge atter for en kort Stund var ad
skilt fra Sverige og dannede et Rige for sig selv ’).
37. Menigmands Kaar. Sysselmandenes Styrelse og Embedsmandenes
Forhold. Exemplcr hentede fra originale Brevskaber.
De ringere Klassers Kaar var, saavidt man kan domme af de os
levnede Brevskaber, i det Hele taget taalclige, i alle Fald lader det til,
at Folket i den lange Fredstid og den i visse Henseender ret gode Ve
styrelse, idetmindste hvad Lovens Hevdelse og den almindelige Sikkerheds
Overholdelse angaar, temmelig jevnt og stadigt har tiltaget i Velstand.
Man finder hyppigt at Folk, der aabenbart ikke horte til de Hsjfornemme
og Rige, dog kunde give ikke ringe Gaver i Testamente, eller i Medgift
med Dottre, og flere 80-Inventarier vidne om riigt og solid Indbo.
Her maa det vistnok indrsmmes, at alle deslige Brevskaber kun vidne
om Tilstanden hos Grundejerne, Odelsmendene, men at vi ikke deraf
erfare noget om, hvorledes den talrige Lejglendingsklasse havde det, og
herom kunde man visselig fristes til at danne sig temmelig ringe Begre
ber, naar man har for Oje, at den gjeldende Lovgivning idetmindste
forudsatte som det sedvanlige, at Jord kun paa visse Aardemaal, sedvan
ligviis tre, ej paa lcengere Tid, bortbyggedcs til Lejglendingerne, saaat
>) Fortrinlig Roos i saa Henseende fortjene de Kongebreve, der ere affattede un<
der Tilsyn af Kong Haakon den Yngres Cantfler Hr. Peter Grikssen, om
hvilken der nedenfor vil blive udførligere talt. Sproget er saa godt og Or
thogravhien saa sikker, som om Brevene vare sirevne ved Aarhundredets Be-
gyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
