Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
1330—1344. Lejglendinger.
Landsdrottnen derved maatte have det i sin Magt at skrue Afgiften op.
Men flere Omstendighedcr tyde hen paa, at dette dog kun sjelden er
steet; ja, der er endog et Sted i som bestemt antyder, at
et vist Marimum as Landskylden, vistnok den, efter hvilken lordpartens
Storrelse og Godhed angaves, ej maatte overskrides, ligesom det da hel
ler ikke lader til, at den nogensinde blev overskreden, men at man snarere
nojede sig med mindre Afgift. Man skulde og af flere Omstændigheder
formode, at det Horte til Sjcldenhederne, at en Son blev dreven fra
den Gaard, som hans Fader havde haft, men at det derimod var det
sedvanlige, at Son efter Fader beholdt Bygsten. Hertil kom, at Lov
givningen udtrykkeligt, ved nojagtige Bestemmelser, vernede om Leiglen
dingen lige overfor Landsdrottnen, saavelsom og at et saa stort Antal af
Leiglendingcrnc stod under Kirken eller Kronen og derfor var mindre
udsat for vilkaarlig Behandling, en Fordecl, hvoraf vel og den under
Privatmand staaende Leiglending maatte nyde godt, forsaavidt derved et
Erempel var givet, som den private Landsdrottinn ikte godt kunde afvige
fra uden at stode altfor meget an mod Opinionen. At Bestyrelsen fore
gik med en vis Orden, Rolighed og Bestemthed, hvorledes end Stor
mendencs Forhold lige overfor Kronen har vcrret, seer man umiskjende
ligt af de mange, os endnu levnede, Brevskaber. Selvtcrgt ide almin
delige Ejendomsforhold Horte aabendart lil det Usedvanlige. Ejendoms
trcrtter afgjordes ifolge Lovens Bud ved den af Parterne selv opnaw
nede saakaldte Dom, eller ved Lagmandens Orskurd, som i Regelen
havde sin Fremme og respecteredes. Sysselmendene bereiste, som det
synes, aarligt sine Districter forat overholde Orden og Rolighed, og i
deres Fraværelse traadte deres saakaldte Lensmend i deres Sted. Ved
Drabssager optog Sysselmanden eller hans Lensmand altid nojagtigt For
hor og sendte Indberetning til Kongen, for at denne kunde afgjore om
Landsvisten z der sorgedes efter Lovens Bud for Vejenes Vedligeholdelse,
’) Landslejcbaalken Eap. 53. Her tales om Bebyggelse cif opryddede Steder i
Ålmenning. „Den, som rydder det op", siges der, „stal have det tre Aar fri
for Landsleje og alle Udbud, ligcsaalidet som han er pligtig til at bcere
Bud eller Nytte Fattige. Men efter de tre Nars Forlob stulle ser sijonscmme
Mcend vurdere, hvad dette Nydningssted kan taale as Landskyld eller Leding.
. . . Men c?es Nydningssted deraf, at de lagde for hrj Leje derpaa, eller
fan Ejeren ej faa den bortbygget, saa gjerne han vil, da forholdes med Bud
byrd og Fattiges Forsel, som forend Nydningsstcdet bebyggedes". Her siges
det altsaa udtrykkeligt, at der engang for alle sccttes en bestemt Landskyld og
Leding, som fclgelig senere ej maatte overskrides, og da nu Sammenstillingen
med Landskyld her viser, at Talen netop er om den Matriculstyld, som vi nu
vilde kalde det, der da skulde scettes paa Gaarden, folger heraf, at hiin Skyld
ogsaa for alle andre Gaarde betegnede LandslejenS Marimum".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
